DMI varsler risiko for kraftig regn og torden

Af: Thea Andersen

|

11/08/2023

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der venter et ordentligt regnskyl i weekenden.

Mest læste i dag

Selvom vejret i dag, fredag, er tørt med nogen eller en del sol, skal du ikke pakke din regnjakke og paraply alt for langt væk. Lørdag byder nemlig på regn, regn og mere regn.

Faktisk i sådan en grad, at DMI nu melder om risiko for kraftig regn og torden.

"Lørdag kl. 14:00 til søndag kl. 00:00. Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af torden," fremgår det på DMIs hjemmeside.

Risikomeldingen gælder for store dele af landet med undtagelse af Bornholm og det nordvestlige Jylland samt Midtjylland.

Du kan se præcist, hvor der er risiko for kraftig regn og torden, på kortet herunder.

Det er vigtigt at bemærke, at en risikomelding ikke er et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel. Du bør derfor være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i dit område.

Du kan følge regnen på http://dmi.dk/radar.

Anbefalet til dig