Mand modtog besked fra 'Nordea': Kort efter havde han mistet 700.000 kroner

Foto: Shutterstock
Pas på!

Mest læste i dag

Det er ikke nogen hemmelighed, at svindel på internettet vokser og vokser.

Derfor er det også alfa omega, at man træder varsomt, når man får en mail, der er sendt i et troværdigt navn. Hvis man ikke gør, kan det nemlig få uanede konsekvenser - og det er denne historie et perfekt eksempel på.

Det hele begyndte en tilsyneladende almindelig mandag, da en mand modtog en e-mail, der så ud til at være fra Nordea.

I mailen bad afsenderen om, at manden hurtigt skulle sende sine bankoplysninger. Da der i mailen stod, at det hastede, tænkte manden ikke videre over det, men skyndte sig at gøre, som han fik besked på.

Men det skulle han aldrig have gjort.

Det var først, da manden senere tjekkede sin netbank, at den rædselsvækkende sandhed gik op for ham.

Ikke kun én, men hele to af hans konti var blevet tømt for i alt 93.000 euro, hvilket svarer til næsten 700.000 danske kroner.

Sådan skriver det finske medie IS.

Sagen kaster lys over de metoder, svindlere benytter sig af for at narre intetanende borgere. Ved at udnytte et presserende sprog og manipulere mailens afsenderfelt til at fremstå som legitimt, formår disse kriminelle at skabe en falsk tryghedsfølelse hos de uskyldige modtagere.

Politiet har udtalt, at svindlere ofte skaber en kunstig hastefølelse og kan fremstille sig som troværdige organisationer for at snyde folk.

Advarsler om aldrig at give sine bankoplysninger via sms eller mail er blevet gentaget af politiet, og nu ser vi hvorfor.

Desværre er står den omtalte hændelse ikke alene. En 83-årig mand fra Helsinki har også mistet i omegnen af 350.000 danske kroner, fordi han stolede på en svindler, der udgav sig fra at være fra Nordea.

I Danmark har vi også oplevet, at Nordeas navn er blevet misbrugt, hvorfor situationer som disse er yderst relevante herhjemme.

Anbefalet til dig