Tjek din e-Boks: Hvis du ikke har fået denne besked, er der mange penge at spare

Foto: Privat
Det er blevet tid til at få tjekket sin e-Boks.

Mest læste i dag

En besked i e-Boks kan indeholde et hav af forskellige ting, men fælles for dem alle er, at de er værd at læse igennem.

Post i den digitale postkasse kan indeholde kedelige beskeder som bøder eller gæld til skat, men den kan også indeholde noget mere harmløst som en lønseddel eller en række praktiske informationer.

En lang række danskere bør nu tjekke sin e-Boks, men de bør samtidig håbe på, at der ikke er landet en særlig besked.

Hvis du leger med tanken om at sælge fast ejendom til et familiemedlem, så kan du med fordel se at få tjekket din e-Boks.

Lige nu er nemlig et godt tidspunkt at handle på, da de nye ejendomsvurderinger rammer den digitale postkasse meget snart.

Sådan skriver Advodan.

De nuværende regler tillader ejere at sælge ejendomme til familiemedlemmer at justere prisen med op til 15 procent fra den sidste offentlige vurdering.

Det er særligt fordelagtigt i større byer, hvor de offentlige vurderinger ofte ligger markant under markedsværdien.

Hvis en lejlighed i København købt til 2,5 millioner kroner kun er vurderet til 2 millioner, kan den overdrages for så lidt som 1,7 millioner uden at de involverede pådrager sig en stor skattebyrde.

”Normalt skal et barn, der modtager en gave fra sine forældre, betale 15 % i gaveafgift af det beløb, der overstiger 74.100 kr. (2024). Ved videresalget af forældrekøbet modtager datteren dog 800.000 kroner helt afgiftsfrit – hvis altså lejligheden kan videresælges til samme pris, som forældrene købte den til. Ofte vil den endda kunne sælges for mere", fortæller advokat Per Nielsen.

Skynd dig

Der er dog ændringer på vej i de offentlige vurderinger, og med dem kommer en ny regel, der ændrer den tilladte justering fra 15 % til 20 %.

Den nye regel træder dog først i kraft, når de næste vurderinger, som forventes at være tættere på den reelle markedspris, bliver offentliggjort:

"Indtil man har modtaget den nye ejendomsvurdering i sin e-Boks, gælder 15-procentreglen altså stadig – men ikke i uændret form. Særlige omstændigheder kan betyde, at du som boligejer bliver pålagt at bruge en skønnet handelspris frem for den offentlige ejendomsvurdering", fortæller Per Nielsen, der tilføjer, at det er uklart, hvad 'særlige omstændigheder' er.

Det betyder, at de nuværende forhold er tidsbegrænsede, og at der kan være en økonomisk fordel i at handle hurtigt.

At handle inden de nye vurderinger rammer din e-Boks kan potentielt spare dig betydelige beløb, især hvis den relevante ejendom ligger i områder, hvor de offentlige vurderinger ligger langt under markedsprisen.

Anbefalet til dig