Regeringen behøver ikke være bekymret for at puste til inflationen, hvis den ønsker at bruge flere penge på næste års finanslov, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tænketanken mener, at der er plads til at fremrykke for 9,7 milliarder kroner mere i 2024, end regeringen har lagt op til i sit finanslovsforslag.
Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
Regeringen kan bruge 9,7 milliarder kroner mere på næste års finanslov og stadig føre en finanspolitik, der er neutral.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet.
"Flere kommuner har været ude og efterlyse flere penge til at imødegå besparelser. Det har regeringen reageret varsomt overfor. Begrundelsen har været, at den vil passe på med at puste til inflationen. Vores analyse viser, at regeringen ikke behøver at være så bekymret," siger analytiker, Gustav Elias Dahl i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis regeringen bruger 10 milliarder kroner mere, end den lægger op til i sit finanslovsforslag, vil det øge inflationen med 0,04 procentpoint i 2024. Det er næsten ingenting,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
Den demografiske udvikling med flere ældre og en faldende andel af befolkningen i beskæftigelse vil forringe den offentlige saldo i de kommende år. Saldoforringelsen giver sig udslag i positive finanseffekter, selvom den sker af strukturelle årsager og ikke er udtryk for en aktiv lempelse af konjunkturhensyn.
I den nuværende situation med et stigende antal ældre kræver en neutral finanspolitik en positiv finanseffekt på omkring 0,2 procent af BNP. Regeringens finanslovsforslag giver en etårig finanseffekt i 2024 på -0,1 procent af BNP. Hvis man ønsker en neutral finanspolitik, skal man altså øge finanseffekten med 0,3 procent af BNP i 2024. Det svarer til 9,7 milliarder kroner.
I lyset af, at Danmark står i en begyndende afmatning, bør regeringen føre en neutral finanspolitik. Dermed taler konjunktursituationen – i kombination med det demografiske pres – for, at man fremrykker offentligt forbrug for op til 9,7 milliarder kroner til 2024. Det vil mindske strukturpolitikkens ugunstige virkning på kapacitetspresset i 2025-2030. En sådan fremrykning vil vel at mærke ikke påvirke det offentlige forbrugsniveau i 2030.
