Du kan helt sikkert godt forestille dig, at man føler sig magtesløs, hvis man har mistet sin telefon i åbent hav.
Et australsk par blev derfor også noget forbløffede, da de fik at vide at deres mobiltelefon, som de havde mistet i dybet af det populære snorkested, Great Barrier Reef, var blevet fundet igen.
Det skriver ABC.Net.
Historie begyndte under en snorkletur ud for Hook Islands øde kyster på Valentinsdag, hvor Dayana og Alex Jara oplevede enhver mobilbrugers mareridt.
Uheldet indtraf, da Alex forsøgte at dykke efter sin dykkermaske (hvordan og hvorfor ved vi ikke, red.), hvilket resulterede i, at hans telefon - som ellers var sikret med en snor - løsrev sig og forsvandt i havets mørke.
Trods parrets ihærdige forsøg på at lokalisere telefonen, blev håbet hurtigt slukket. De besluttede sig dog for at efterlod en mistet telefonbesked, i det spinkle håb om en dag at blive genforenet med deres ejendel.
Carla finder telefonen
En uge gik og parret havde opgivet al håb om telefonen, men en uge efter uheldet blev de kontaktet af en nyuddannet dykker ved navn Carla Dopson.
Hun havde nemlig fundet telefonen på havets bund, og da hun fik de med op til overfladen poppede der en besked op, hvor der stod:
"Jeg mistede min telefon, da jeg snorklede. Hvis du har fundet den, så ring til xxx (mobilnummer sløret, red.). Tak, Alex og Jara."
Carla ringede derfor straks til nummeret, og der gik ikke længe inden den igen var hos sine rette ejere. Parret var lykkelige over at få telefonen igen, da den var fuld af uvurderlige minder for familien.