Mie Møller Bie
Ét angreb med droner kan få voldsomme konsekvenser for hele landet
Tanken er ubehagelig, men den kan ikke længere fejes væk som ren fantasi. Hvis en fjendtlig aktør vil ramme Danmark hårdt, er Storebæltsbroen et af de steder, der straks springer i øjnene, fortæller B.T.
Sådan lyder vurderingen fra tidligere brigadegeneral Ole Kværnø, der advarer om, at broen er en oplagt del af dansk kritisk infrastruktur.
Storebæltsbroen binder landet sammen.
Et alvorligt angreb mod forbindelsen vil derfor ikke kun ramme trafikken. Det vil kunne få betydning for beredskab, forsyninger, erhvervsliv og danskernes hverdag.
Kalder broen en livsnerve
Ifølge Ole Kværnø er scenariet særligt relevant i en tid, hvor truslen fra Rusland mod europæisk infrastruktur fylder mere og mere.
“Det er et kongeeksempel, hvis man vil sætte Danmark ud af spillet. Vores livsnerve.”
PET vurderer allerede, at sabotagetruslen fra Rusland mod mål i Danmark er høj. Derfor er spørgsmålet om droner og beskyttelse af kritisk infrastruktur rykket helt frem på den sikkerhedspolitiske dagsorden.
Efter droneobservationerne i efteråret 2025 blev der afsat 2,1 milliarder kroner til nye kapaciteter. Men præcis hvad pengene er brugt på, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse af operative hensyn.
Myndighederne holder kortene tæt
Sund & Bælt, der står bag Storebæltsforbindelsen, vil heller ikke kommentere konkrete sikkerhedstiltag.
Rigspolitiet oplyser dog, at man siden efteråret 2025 har anskaffet nyt udstyr, der kan opdage, identificere og neutralisere droner.
Flere eksperter vurderer alligevel, at Danmark fortsat ikke er i mål, hvis landet skal kunne beskytte sig effektivt mod droneangreb.
Samtidig står et gammelt spørgsmål stadig ubesvaret. Hvad var det egentlig, danskerne så under dronealarmen i september 2025?
En redegørelse er endnu ikke offentliggjort, og dermed hænger usikkerheden fortsat over en sag, der har fået mange til at spørge, hvor godt Danmark egentlig er beskyttet.
