Tidligere ansat: Helt særlig grund til, at de kongelige elsker McDonalds

10/07/2020

Christian Granhøj Skouboe

De populære McDonalds restauranter tiltrækker også verdens kongelige. Foto: Shutterstock
Der er en særlig grund til, at de kongelige er vilde med mad fra fast food-kæden, fortæller en tidligere ansat.

Mest læste i dag

Når man er født med blåt blod i årerne i et af Europas store kongehuse, vokser man som regel op med adgang til det bedste af det bedste. Store slotte, hurtige biler og tjenestefolk, der står klar til at betjene en døgnet rundt. Heriblandt er også kokke, der forbereder lige præcis den mand, som prinserne, prinsesser, konger og dronninger har allermest lyst til. 

Sådan vat det  i hvert fald i det engelsk kongehus, fortæller en tidligere ansat nu. Kokken Darren McGrady arbejdede i 15 år som kok for netop hoffet i England. Han startede med at lave mad til dronning Elizabeth, men senere stod i køkkenet hos prinsesse Diana, hvor han lavede mad til hende, prins Charles og deres to sønner - prinserne William og Harry.

Det er sjældent, at ansatte ved hoffet fortæller om deres oplevelser. Nu løfter McGrady dog en flig af tæppet for sin tid i køkkenet hos prinsesse Diana og prins Charles. 

En særlig grund

Siden sin ansættelse ved det britiske hof har Darren McGrady startet en YouTube-kanal. For nyligt svarede han på spørgsmål fra seerne og her blev McGradys tid hos det prominente kongelige par nævnt. Kokken gik endda så vidt, at han kom med en afsløring fra den kommende konge af England og prins Harrys barndom. 

De fleste børn er vilde med burgers, fritter og andet fastfood, der sætter sig på sidebenene og ikke mætter længere, når man har rejst sig på bordet. Det samme gjorde sig gældende i Huset Windsor. Her kunne dynastiets - på daværende tidspunkt - to yngste medlemmer også godt lide junk food. Det blev dog aldrig bestilt udefra, fortæller Darren McGrady. 

Derimod tog prinsesse Diana nogle gange sine sønner med på besøg hos McDonalds. Selvom de to prinser er af ædel byrd er de nemlig ikke så anderledes end andre børn. De to royale knægte var nemlig helt vilde med de stykker plastik legetøj, som følger med i kassen, når man køber et såkaldt Happy Meal på restauranten, ifølge den forhenværende kongelige kok. 

Du kan se videoen på kokkens YouTube-kanal.

 

Anbefalet til dig