Befrielsen markeres: Dannebrog lyser stor dansk turistattraktion op

Dannebrog lyser op i Aalborg mandag. Foto: Shutterstrock

Mandag 4. maj markerer 75-året for Danmarks befrielse ovenpå den tyske besættelse under 2. verdenskrig. I Aalborg bliver årsdagen markeret, men ikke helt som oprindelig planlagt.

Selvom vi lige nu lever i en coronatid, så må de store danske mærkedage ikke gå i glemmebogen. De bør stadigvæk markeres og æres, selvom vi i år ikke kan markere dagen helt ligesom vi plejer. 

Sådan er tanken bag et nyt initiativ, som Aalborg har sat i værk. 

Aalborgtårnet bliver skueplads for det flotte show. Foto: Aalborgtårnet / Facebook.com

Et af byens vartegn, Aalborg Tårnet vil om aftenen den 4. maj blive oplyst af Dannebrog. Det sker som resultat af et samarbejde mellem dem lokale lyd- og lysvirksomhed Profox og Aalborg Kommune. Før coronavirusen vendte op og ned på hverdagen var planen at markere dagen med en koncert med fællessang. Et arrangement som begge partere sammen med TV2 Nord var del af:

"Nu hvor vi har måttet udsætte frihedsfesten, er jeg glad for, at vi alligevel kan markere den for vores land så vigtige årsdag. Besættelsen var et sort kapitel i vores historie, og befrielsen markerede et punktum for det, så vi kunne begynde på et nyt," fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Læs også

Forbereder sig på øget smitte: Sådan skal du handle ind den næste tid

Sammen - hver for sig 

Håbet er, at borgerne vil føle, at de markere begivenheden sammen, selvom Befrielsesdagen unægteligt bliver anderledes i forhold til tidligere år. 

"Vi er glade for at kunne bidrage til at markere årsdagen på denne måde, så aalborgenserne får lejlighed til at glædes over denne markante dag, selvom det sker hver for sig og med behørig afstand til hinanden," siger Mikkel Rodkjær fra Profox.

Belysningen af Aalborg Tårnet kommer til at finde sted i tidsrummet 18.00 - 24.00 mandag den 4. maj.

Aalborg Kommune og Profox fortæller iøvrigt, at de retter en tak til "Det Broderlige Skydeselskab" og forpagteren af Aalborg Tårnet, der har været behjælpelige i forbindelse med planlægningen af belysingen. 

Læs også

Efter genåbningen: Nu vokser smittetrykket

 

 

 

Læs også