Dansk kendispar mister barn

24/11/22 16:12

Thea M. Andersen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristian Kulmbach og Amanda Z Guldager har mistet deres ufødte barn.

"Vores hjerter er knust.."

Sådan indleder det unge par Kristian Kulmbach og Amanda Z Guldager, der er kendt fra YouTube, et opslag på Instagram.

Det, der skulle have været et den lykkeligste tid i deres liv, endte i stedet med at blive et vaskeægte mareridt.

Parret har nemlig mistet deres lille baby, som de altså desværre aldrig nåede at møde.

De havde kun lige fortalt nogle familiemedlemmer og venner, at de var gravide, inden alt blev revet fra dem, fortæller de.

"Fra at se et lille hjerteblink, se maven vokse, kærligheden udvikle sig, være i gang med at fortælle familie og venner den store og glædelige nyhed og ikke mindst, skulle til at fortælle det til jer, til en tilfældig dag, hvor alt blev revet fra os og hvor vi inderst inde godt vidste, hvad klokken havde slået..," skriver parret i opslaget og tilføjer:

"Det ER det hårdeste vi nogensinde kunne forestille os at gå i gennem, men vi er så glade for at vi har hinanden. Dette vil-og kommer kun til at gøre os stærkere. Og som alle siger, sådan noget her, det er skæbnebestemt. - Men kræver bestemt tid og healing."

Her på redaktionen sender vi mange tanker til parret i denne sørgelige tid.