Desperate Finn Nørbygaard: Ville fuppe Danske Bank

23/10/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Han lagde plan for, hvordan han ville snyde sin egen bank, da Stein Bagger snød ham for millioner.

Mest læste i dag

Finn Nørbygaard har underholdt den danske befolkning siden midten af 80'erne. Det betyder dog ikke, at det altid har været lige sjovt at være Finn Nørbygaard.

For 12 år siden oplevede han, hvad mange frygter. Hans økonomi ramlede fuldstændig sammen, efter det kom frem, at hans investering i IT Factory intet var værd. Stein Bagger havde ellers fået det til at se ud som om, at Nørbygaards andel var en halv milliard kroner værd.

Da det gik op for komikeren, røg han helt i kulkælderen i ny måneder. Det skriver han i sin nye bog "Mine 12 veje til liv", som er udkommet i dag.

Kort tid efter fik han besøg af repræsentanter fra hans bank. Første gang de kom besøg, fik han blackout.

Da de kom igen på et senere tidspunkt, kom de for at tage hans bil, hans sommerhus på Samsø, hans sommerhus i Sydspanien, hans kontanter, hans aktier, hans mors lejlighed, hans hus, og lidt til.

Finns desperate plan

Da de kommer på besøg anden gang, har Finn Nørbygaard dog lagt en plan. Hans plan er at insistere på, at hans kone, Hanne, skal have førsteret til at byde på deres hus, der hidtil har stået i hans navn.

"Jeg vil bilde Danske Banks ledelse ind, at hvis Hanne ikke får retten til at byde på huset før alle andre, vil jeg benytte mig af en gammel aftale, jeg har med en Ekstra Bladet-journalist. Jeg finder på en historie om, at den pågældende journalist har lovet mig en forside anytime, hvis jeg er i bekneb, skriver Finn Nørbygaard om de nervepirrende uger i 2008,” skriver han i sin bog, ifølge SE & HØR.

Dette følges op med:

“Den totalt selvovervurderede plan går ud på, at jeg skal fingere et nervøst sammenbrud, og at en ambulance kommer og henter mig. Det skal foreviges af en til lejligheden indkøbt pressefotograf, og fotoet af en bleg, afkræftet Finn Nørbygaard, der kigger ind i linsen med et tomt blik, skal suppleres med en tekst a la “Danske Bank knækker Finn Nørbygaard. Den folkekære komikers familie er samlet ved sygesengen”. Sådan en forside vil jeg true banken med, fortæller hovedpersonen, der i dag kan se det forrykte i planen.”

Ved hjælp af en anden bank lykkedes det dog Hanne at få et lån, hvorfor hun kunne blive boende i huset.

Sidenhen er 68-årige Finn Nørbygaard kommet oven på igen. Han har besluttet at lægge sin karriere i showbizz på hylden, for i stedet at koncentrere sig om sin psykoterapeut-praksis og sine foredrag.

Hans foredrag handler blandt andet om, hvordan det var at blive snydt af Stein Bagger.

Anbefalet til dig