DMI: I dag kan blive den første i år

10/05/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
I går var en lun slutning på ugen og den højeste temperatur blev målt til 22,4 grader - DMI melder dog nu, at dagen i dag formentligt bliver endnu varmere.

Mest læste i dag

Søndag kunne danskerne endelig nyde en del lunere temperaturer, end der ellers har været den seneste tid. 

Den højeste temperatur søndag blev målt til 22,4 grader og i dag vil der med stor sandsynlighed blive endnu varmere, lyder det mandag fra DMI.

Der strømmer nemlig varm op over landet sydfra og man vil i løbet af eftermiddagen på store dele af Sjælland, Nordøstfyn og omkring Djursland kunne opleve temperaturer omkrig 25 grader.

Med andre ord, så kan årets første sommerdag altså være lige på trapperne. Ifølge DMI optræder definitionen af en sommerdag, når temperaturen når op på 25 grader eller mere. 

På trods af at varmen nu ser ud til at have fundet sin vej til danskerne, så er det altså ikke ens betydendende med, at det bliver en dag med fuld solskin.

Vi skal nemlig forberede os på, at der dagen både byder på sol, skyer, samt regn- eller tordenbyger.

Mere regn i vente 

Lad os tage et nærmere kig på prognosen for i dag og de kommende dage:

I dag byder på lidt eller nogen sol, men også lokale regn- eller tordenbyger. For Bornholmerne er der dog godt nyt, her bliver det nemlig tørt med en del sol. Temperaurer mellem 18 og 23 grader, hvor der lokalt kan blive endnu varmere og op til 25 grader. Ved kyster med pålandsvind vil det dog blive køligere. Svag til frisk vind fra sydøst og syd, ved Vestkysten en overgang op til hård vind. I aften og i nat mest skyet og i den centrale del af landet kommer der udbredt regn sydfra.

Herunder kan du se prognosens bud på dagens maximumstemperatur fra DMI.

Foto: DMI 

Tirsdag mest skyet med regn flere steder, som stedvis kan blive ret kraftig - men på Bornholm igen tørt med sløret sol. Temperaturer mellem 12 og 17 grader, mens Bornholmerne kan få op til 20 graders varme.

Onsdag byder igen på mest skyet og til tider regn, som stedvis kan blive ret kraftig. På Bornholm dog først på dagen tørt med en del sol. Temperaturer mellem 10 og 15 grader.

Torsdag mest skyet og stedvis regn eller byger. Temperaturer mellem 11 og 16 grader.

 

 

 

Anbefalet til dig