Melder ud: Slut med rygning i arbejdstiden i denne kommune

29/11/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Det er slut med rygning i arbejdstiden.

Mest læste i dag

Cigaretterne skal fra 1. august blive hjemme, hvis man er offentligt ansat i Slagelse Kommune.

Her vil det nemlig ikke længere være tilladt at samle tankerne med en smøgpause.

Ikke nok med, at cigaretterne skal blive liggende hjemme på køkkenbordet for ansatte i kommunen, så er også nikotinalternativer som snus og e-cigaretter også omfattet af tiltaget.

Det skriver TV 2 ØST, efter at ovennævnte blev vedtaget af kommunens sundhedsudvalg som dermed indfører røgfri arbejdstid.

Slagelse Kommune er dog langt fra den første kommune til at indføre røgfri arbejdstid - de slutter sig nemlig til 72 andre kommuner.

Og I Sundhedsudvalget er der da da også bred enighed om, at der bør være røgfri arbejdstid som offentligt ansat.

"Vi lægger vægt på, at det her ikke kun er et spørgsmål om at forbyde, men også hjælpe med at forebygge. Alle medarbejdere skal have adgang til rygestopkurser og få hjælp til at komme væk fra røgen, hvis de ønsker det," siger Nikolaj Bjørk Christensen i et interview med TV2 ØST.

Og ud af 49 i MED-organisationen, der er et samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen, der er til for at drøfte tvivlsspørgsmål om arbejds- og personaleforhold, har 40 tilkendegivet, at de ønsker røgfri arbejdstid.

Hertil kommer det, at 80 procent af de stemmeberettigede ønskede røgfri arbejdstid med visse undtagelser.

Men når det omhandler deltagelse i konferencer, temadage mm., samt arrangementer udenfor Slagelse Kommunes matrikel, opfordres der blot til rygestop.

Anbefalet til dig