TV 2 efter massiv kritik: Vi er ikke hykleriske

22/9/22 17:00

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
TV 2 afviser, at der er tale om hykleri.

TV 2 og Brian Laudrup er som bekendt fortid.

Men til historien hører det nu, at TV 2 er blevet anklaget for hykleri. De valgte nemlig at kyle Brian Laudrup ud, fordi han medvirkede i en reklamevideo for Visit Dubai - men alligevel kommer de fortsat at vise VM-kampene i Qatar.

Men ifølge TV 2 er der ikke tale om hykleri.

Det mener i hvert fald TV 2-sportchef Frederik Lauesen, der afviser kritikken i Kulturprogrammet Babylon på 24syv.

"Jeg forstår godt synspunktet, men jeg mener, at vi som en journalistisk medievirksomhed, som allerede har rettighederne til VM, ikke nødvendigvis stiller nogen bedre ved at blive væk," udtaler han.

Oliestaten Qatar

Brian Laudrup har i kølvandet af "fyringen" været i dialog med Jyllands-Posten, hvem til han fortæller, at beslutningen om at medvirke i reklamevideoen var naiv.

Men samtidig mener han, at medierne selv er med til at promovere Qatar, når VM-kampene fra oliestaten bliver vist til november.

Frederik Lauesen mener dog godt, at de kan være kritiske over for Qatar, men fortsat vise kampene.

Han mener nemlig ikke, at det giver mening at dække kampene uden også at vise dem i fjernsynet.

Men han udtaler blandt andet, at de er "utrolig kede af, at det ligger i Qatar".

Lauesen oplyser slutteligt om, at TV 2-kommentatorerne ikke vil blive pålagt at kommentere kampene kritisk ved at snakke om den mangelfulde opretholdelse af menneskerettighederne.

Siden 2010 er cirka 6.500 arbejdere døde under byggerierne til VM i Qatar.