Vanvittigt: Forvandler 200 kroner til milliongevinst

27/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Det krævede både en god portion vovemod og held.

Mest læste i dag

Tirsdag aften spillede Arsenal på den engelske sydkyst mod Southampton. For især én dansker var den kamp nok lidt mere interessant, end den normalt ville være.

Vandt Arsenal kampen, ville denne dansker nemlig vinde 1,1 millioner kroner på den Oddset-kupon, vedkommende havde spillet hos 7-Eleven på Shell-tanken i Albertslund nogle dage forinden for et indskud på 200 kroner.

"Det er sjældent, at vi ser gevinster i millionklassen på sådan et indskud. Desuden har kunden demonstreret en vanvittig god indsigt i både klubber og spilleres formkurver. Det er virkelig imponerende," siger direktør i Danske Licens Spil Niels Erik Folmann. 

På kuponen var der i alt syv væddemål, som strakte sig fra den 24. januar til den 26. januar. Dermed startede 53 utrolig spændende timer søndag klokken 18:00, da Manchester United mødte Liverpool i den engelske FA Cup.

Blev afgjort tirsdag

Først havde kunden nemlig spillet på, at Manchester United-stjernen Marcus Rashford både skulle score og lave oplæg i FA Cup-kampen mod Uniteds ærkerivaler Liverpool. Allerede efter 48 minutter kunne Rashford tikke de to bokse, og Oddset-spilleren kunne sætte flueben ved kuponens første væddemål, som til odds 20,00 ellers var vurderet til at være kuponens mest usandsynlige udfald.

Samme aften skulle Everton vinde med mere end ét mål mod Championship-holdet Sheffield Wednesday. Igen - ingen problemer for hverken Everton eller Oddset-spilleren, da Everton levede op til favoritværdigheden med en 3-0-sejr. I henholdsvis Tyskland og Frankrig vandt Hoffenheim og Lyon begge sikre sejr, og så manglede blot ét af søndagens fem væddemål at gå hjem. 

Til gengæld var det også kuponens næstmest usandsynlige bet: Joao Felix fra Atletico skulle både lave mål og assist mod Daniel Wass’ kriseramte Valencia-hold. Et væddemål til odds 15,00. Men heller ikke her fejlede Oddset-spilleren. Han havde luret, at den lille portugiser har haft en rigtig god sæson, og Felix fortsatte da også den fine form i denne kamp med både mål og assist.

Ved udgangen af søndag var fem ud af syv væddemål altså hjemme. Dermed manglede kun et væddemål mandag samt et om tirsdagen.

Spanien slog mandag Ungarn i VM i håndbold, og da Arsenal slog Southampton tirsdag aften, var succesen en realitet. 200 kroner var blevet til 1,1 millioner kroner.

 

Anbefalet til dig