Virksomhed konkurs: Mange familier fanget i feriehelvede

Der skulle have været en del autocampere ude at køre. Foto: Shutterstock

Det er mange danskere, der har fingrene i klemme her i sommerperioden. Det man skulle tro var højsæsonen for en virksomhed, der lever af folks ferier, har udviklet sig til et mareridt for flere danskere.

Blandt andre har Hans Henrik Davidsen mistet 24.500 kroner, fordi han har lejet en autocamper i uge 30 og 31. Den autocamper kan familien godt skyde en rød pil efter, for der kommer ikke nogen campere ud at køre fra Camper World, der er gået konkurs.

Hans Henrik Davidsen er ikke den eneste, der har fået ferien ruineret af konkursen. På en Facebook er i alt 111 mennesker samlet i en gruppe, der hedder "Snydt af Camperworld." Det er Hens Henrik Davidsen, der oprettede gruppen, efter han kunne se på Trustpilot, at der tikkede flere og flere negative anmeldelser ind om firmaet.

Læs også

Families sommerferie ødelagt: Udlejer informerede ikke om tyske coronaregler

Det første tegn på, at der var noget galt, var da Camper World måtte skrive ud til flere af deres kunder.

Her skrev de, at de ikke havde haft mulighed for at få de bestilte campere hjem og de defor måtte lukke sæsonen ned, allerede inden den rigtig var gået i gang. Beskeden dækkede dog over en helt anden virkelighed.

Camper World var nemlig gået konkurs, og konkursen var ikke noget, der lige var sket. Allerede tilbage i januar, havde virksomheden drejet nøglen om. Ikke nok med det, også et datterselskab havde mistet sin direktør, og alt var et stor rod. 

Bestyrelsesformanden i begge selskaber, Brian Bo Clemens, har et hav af konkurser bag sig, så Hans Henrik Davidsen føler sig taget godt og grundigt ved næsen.

"Jeg tænker, at den slags mennesker ikke tænker på, at der er børnefamilier og pensionister, som har sparet op i et år eller mere for sådan en tur. De her mennesker skal stoppes og ikke have lov til at udføre de her numre igen og igen. Jeg har intet tilovers for den slags mennesker," siger Hans Henrik Davidsen til BT.

Læs også

Negativ rekord: Stigning i antallet af coronasmittede