Alberte Clausen
Ny regel sender flere penge til pensionister
For mange danskere markerer folkepensionen begyndelsen på en ny fase i livet.
Efter årtier på arbejdsmarkedet handler hverdagen for nogle om mere fritid, mens andre fortsætter med at arbejde eller supplerer pensionen med andre indtægter.
Fælles for de fleste er dog, at økonomien fortsat spiller en stor rolle.
Derfor bliver reglerne for folkepension og pensionstillæg fulgt tæt af mange seniorer.
Selv mindre ændringer kan få betydning for, hvor mange penge der lander på kontoen hver måned.
Netop en regelændring fra 2023 har nu vist sig at få mærkbar effekt.
Nye tal viser, at titusindvis af folkepensionister i dag modtager pensionstillæg, som de tidligere ville være gået glip af.
Bag udviklingen ligger beslutningen om, at arbejdsindkomst ikke længere indgår i beregningen af pensionstillægget.
Det betyder, at hverken pensionistens egen løn eller en ægtefælles arbejdsindkomst længere fører til modregning.
Sådan skriver Faglige Seniorer.
Flere får del i tillægget
Omkring 35.000 flere pensionister modtager nu det fulde pensionstillæg, mens yderligere cirka 35.000 flere får et reduceret tillæg.
Samtidig er antallet af folkepensionister, der slet ikke modtager pensionstillæg, faldet med knap 14.000 personer siden 2022.
Det er sket, selvom antallet af folkepensionister samlet set er steget markant i samme periode.
I dag modtager tæt på en million folkepensionister enten fuldt eller reduceret pensionstillæg.
Tallene stammer fra Danmarks Statistik og er bearbejdet af Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Arbejde og pension går hånd i hånd
Udviklingen hænger også sammen med, at flere seniorer vælger at blive længere på arbejdsmarkedet.
De nye regler gør det muligt at kombinere lønindtægt med pensionstillæg uden den modregning, som tidligere kunne gøre det mindre attraktivt at arbejde efter pensionsalderen.
Blandt de 67-årige ses udviklingen særligt tydeligt.
I 2024 modtog mere end 13.000 arbejdende 67-årige også folkepension. Af dem fik omkring 9.000 det fulde pensionstillæg. Året før var tallet blot 3.200.
Selvom staten dermed udbetaler flere pensionstillæg end tidligere, tyder tallene ikke på nogen markant ekstraregning.
De arbejdende pensionister bidrager fortsat med skatteindtægter, og den samlede stigning i udgifterne til folkepension ligger kun marginalt over det niveau, som flere pensionister og højere pensionssatser i sig selv ville have medført.
For mange seniorer betyder ændringen derfor, at der er kommet lidt mere luft i økonomien, samtidig med at de kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
