Bruger 33.000 kroner på julegaver: “Jul handler ikke kun om gaverne”

Foto: Shutterstock

En regulær gaveregn med omkring 300 gaver, rammer moderens tre børn, hvert eneste år i December.

Hvis du synes, at december kan være stressende med gaveindkøb og hemmelighedskræmmeri - så forestil dig, at det står på hver eneste dag, året rundt. Det gør det for Stacey, fra Sommerset i England. Det skriver Daily Star.

Hun har altid elsket julen og hendes egen mor, gjorde et stort nummer ud af festlighederne og den tradition holder Stacey fast i - det lovede hun nemlig sin mor. 

Læs også

Overraskende: Populær tv-vært i spil til magtfuldt job

Knap er den sidste gave pakket op, før at gaveræset endnu en gang skydes i gang. Stacey starter nemlig allerede næste års juleindkøb, den 26. december, på “Boxing Day” som er en stor shoppingdag i både England og USA. 

Stacey har tre børn, Ebony på seks år, Jacob på syv år og Amber på 13 år, som hun hvert år køber i alt 300 gaver til. I alt løber det op i den svimlende sum af omkring 33.000 kroner. Hun jagter hele året gode tilbud og rabatter, som kan bruges i forbindelse med hendes juleindkøb. 

Måtte køre rundt med kæmpe dovendyr i bagagerummet

Men når man bor i et hjem, med kun tre soveværelser - så kan der godt opstå lidt udfordringer på gemmesteds-fronten, det løber man nemlig hurtigt tør for. 

“Engang kørte jeg rundt med en kæmpe dovendyrs-bamse i bagagerummet, fordi der ikke var flere gemmesteder tilbage i huset.” Fortæller hun. 

Hun opbevarer typisk gaverne under hendes seng, men det er ikke altid, at det lykkedes at holde dem hemmelige. Hun fortæller at seksårige Ebony, en dag fandt et stykke legetøj, som hun endnu ikke havde nået at pakke ind - så nu pakker hun altid tingene ind med det samme, så den fejl ikke gentager sig. 

Læs også

Raser mod jule-reklame: Trækkes tilbage efter voldsom kritik

Det er dog ikke den eneste udfordring, hun har også oplevet at komme købe det samme to gange, fordi hun havde glemt at det allerede var blevet købt. 

Det er ikke alle som mener, at Staceys gaveregn er en god ide. Hun møder ofte kritik, hvor folk mener, at hun køber for mange gaver og glemmer, at julen også omhandler andet end det. 

“Jeg ved, at jeg forkæler mine børn og nogle har måske ikke den samme opfattelse af julen som mig. For mig handler det om, at se mine børn åbne deres gaver og se deres reaktion. Jeg arbejder meget hårdt, for at kunne købe alle disse gaver til mine børn - og jeg synes at gaveindkøb er virkelig spændende. Men når alt kommer til alt, så handler jul ikke kun om gaverne.” Fortæller hun.

 

 

 

 

Læs også