Chokeret mor: Fik forkert barn retur

Foto: Shutterstock

Nu vil moderen have lavet om i samværsordningen.

En mor er rasende, efter at hendes eks afleverede det forkerte barn retur, efter hans uge med samvær. Hun fortæller på mediet Reddit, at hun er i tvivl om det er hende der overreagerer - eller om det er okay, at hun er stiktosset. Det skriver Mirror

Hun fortæller, at hun var midt i et telefonmøde, da hendes eks kom forbi for at aflevere deres fælles søn. Sønnen sov i sin autostolen og faderen stillede blot stolen ind, mens moderen fortsatte sit møde. Omkring 10 minutter senere begyndte drengen at græde, så hun skyndte sig over til stolen. 

Hendes 17 måneder gamle søn har blå øjne, men det var et par grønne øjne som kiggede op på hende. Hun opdagede med det samme, at det ikke var hendes søn som sad i stolen. Barnet var dog heldigvis ikke helt ukendt for hende og hun kunne hurtigt regne ud, hvor hendes egen søn måtte være. 

Læs også

NETOP NU: Restauranter og resten af nattelivet tvangslukkes

Hendes eks ved navn Sean, har nemlig endnu en søn, som er kun seks uger yngre end den anden søn. Den anden søn har han med en kvinde, som hedder Lydia - hende danner han heller ikke længere par med. 

“Jeg var helt i panik. Jeg ringede med det samme til Sean og bad ham komme med det rigtige barn”. 

I sønnernes første leveår, har mødrene haft dem det meste af tiden - men efter at de blev et år, har han haft dem i en ordning hvor sønnerne er en hel uge hos ham og derefter en hel uge hos deres respektive mødre. 

Skal have konsekvenser for samværsordning

Den rasende mor fortæller at hendes eks, hele tiden har ønsket, at have sønnerne på samme tid. Så han har begge børn i en uge og efterfølgende har en hel uge uden børn. Angiveligt skulle Sean have ønsket dette, for at sønnerne kan knytte bånd. Det vil hun dog nu have lavet om på.

Hun (moderen, red.) mener ikke, at Sean ønsker det for, at børnene kan få glæde af hinanden - men nærmere for, at han kan få en uges “fri” hver anden uge. 

Hun mener, at han ikke kan kapere at have begge drenge på samme tid, når han kan begå sådan en fejl.

Da hun ringede til Sean, var han ikke nået langt og vendte straks bilen. 

Læs også

Pruttende hund koster kvinde dyrt: Bliver rasende da hun opdager sandheden

“Det var de værste ti minutter i mit liv. Han kom bare smilende tilbage med min søn, og sagde med helt rolig stemme, at sønnen jo havde det fint og at der ingen skade var sket,” skriver hun.

Moderen fortæller videre, at hun nu vil have lavet om i ordningen, så han har sønnerne på skift. Det er Sean ikke enig i og mener at det er en nem fejl at begå. Han undskyldte sig også med, at hans forældre havde fået det helt forkerte barn med hjem fra hospitalet, da han blev født - og der havde der ikke været en anden søskende at kunne tage fejl af. Det godtager moderen dog ikke. 

Hun fortæller også på Reddit, at det vil gøre Seans liv sværere, hvis han har sønnerne på skift - men at hun alligevel ønsker, at det bliver lavet om.

“Sean vil ikke have noget tid til sig selv, hvis han har Lydias søn i lige uger og min søn i ulige. Han vil blive langt mere udmattet og det vil have konsekvenser for hans indkomst, da han ikke længere kan arbejde ekstra hver anden uge.” Skriver hun på mediet.  

 

 

 

 

Læs også