Evas tre drenge skulle pante flasker og købe slik: Så blev de omringet og fik tæsk

Foto: Shutterstock

Det skulle have været en hyggelig tur ned med pantflasker, som de tre børn havde fået lov til at gå ned med, og efterfølgende købe slik for pengene. Det endte dog alt andet end hyggeligt, da de tre børn blev omringet og fik tæsk. Det skriver Newsner.

Eva og Kenneth Norlander er stadig rystede efter den voldsomme hændelse, og det samme er  deres tre drenge på 7, 10 og 12 år - som nu ikke længere tør gå ned i den lokale butik, som er beliggende blot få minutter fra familiens hjem i Borlänge i Sverige.

Læs også

5-årig pige fundet dræbt: Far anholdt

Blev omringet og tæsket

Da drengene var færdige med at pante og havde købt deres slik forlod de butikken - og det var her at det hele tog fart. Da de kom ud af butikken, blev de omringet af flere drenge, nogle jævnaldrende og nogle lidt ældre. De gik til angreb på de tre drenge med både slag og spark. Derudover stjal de også drengenes slik.

De tre drenge skyndte sig efterfølgende hjem til deres forældre, hvor de fortalte om hvad der var sket. De havde desuden blå mærker og skrammer på kroppen, den ene dreng havde også fået en stor bule, da hans hoved havde ramt jorden. 

Overfaldet er blevet anmeldt til politiet.

Læs også

På bar bund: 11 mystiske dødsfald