Familien blev nødt til at hænge en seddel op: 'Derfor sidder vores hund altid på taget'

24/06/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Privat
Hunden er sidenhen blevet et viralt hit, fordi så mange har lagt vejen forbi for at tage billeder.

Mest læste i dag

De, der har lagt vejen forbi huset i Austin, Texas, er blevet efterladt målløse ved synet af familiens hund, der sidder på taget. 

Hunden Huckleberry elsker nemlig at sidde på taget, hvor den nyder udsigten.

Det skriver Mirror.

Huckleberry har dog efterladt mindst lige så mange bekymret for hans sikkerhed, da de for, at han ikke kan komme ned, hvorfor familien ofte oplever, at der bliver banket på døren. 

Familien har forsikret de bekymrede sjæle om, at Huckleberry kan komme op og ned på egen hånd, men at de ofte må lokke med mad eller en bold, hvis de vil have ham ned, fordi han elsker udsigten så meget. 

Familien har dog haft så mange bekymrede mennesker forbi, at de til sidst følte sig nødsaget til at hænge en seddel op ude foran huset. 

"Vi sætter stor pris på omtanken, men du behøver ikke ringe på døren. Vi ved, at han er deroppe. Men du er velkommen til at tage et billede og dele det," har familien skrevet. 

Opfordringen til at tage et billede af Huckleberry er blevet fulgt flittigt, da mange har været forbi for at tage et billede af hunden, som de efterfølgende kunne dele på de sociale medier:

Anbefalet til dig