Handicappet 12-årig blev overfaldet af mobbere: Nu deler moren en hjerteskærende video

23/3/22 18:13

Mathias Busekist

Foto: Facebook
12-årige Aalyha bliver mobbet, fordi hun lider af Angelmans syndrom. Men nu kommer hendes mor med et opråb i håb om at få bugt med mobningen.

I et hjerteskærende opråb, der blev delt af moren Kerri Arnold, fortæller hun om 12-årige Aalyha, hendes datter, som dagligt bliver mobbet - og hun beder derfor om hjælp. 

Hun har både delt en video samt et Facebook-opslag for at nå ud til så mange som muligt, for at fortælle om sin datters situation.

"I dag omkring kl. 13.30 ringede min telefon. Jeg fik at vide, at Aalyha var kommet til skade. Læreren, der ringede, sagde, at hun var blevet kradset og bidt af en anden elev. Men lad os være ærlige her, Aalyha blev angrebet," skriver hun, hvorefter hun tilføjer:

"Aalyha lider af Angelmans. Hun er derfor ikke som andre, og det påvirker blandt andet hendes evne til at forsvare sig selv. Jeg har talt med rektoren, og drengen, der angreb hende, vil blive bortvist i en uge." 

"Men folkens. Det begynder derhjemme."

"Tag ansvar. Lær børnene, hvad der er rigtigt og forkert. Gør jeres del derhjemme, forældre. Gør jeres del i skolen, lærere."

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Kerri valgte ligeså at filme sin datter for at vise, hvor alvorligt mobning er. 

I videoen kan man se Aalyha græde, mens man kan høre moren, der fortæller, at både forældre og lærere skal tage ansvar, så andre forældre ikke skal se sit barn være ked af det, fordi man skal i skole.

"Aalyha er ikke verbal. Hun er altid glad. Det gør mig ondt at se min lille pige være så trist," siger hun.

Kerris video fik hurtigt tonsvis af visninger, men også uhyre mange kommentarer fra folk, som ønsker at udvise støtte.

"Det er hjerteskærende at se. Mine tårer flyder på dine vegne. Hendes øjne fortæller alt om den sorg og smerte, hun føler. Det er ikke i orden."