Nyheder24.dk
Forside Udland I 4 måneder har Trump holdt det skjult: Nu afsløres...

I 4 måneder har Trump holdt det skjult: Nu afsløres planerne for Grønland

Donald Trump
The White House, Public domain, via Wikimedia Commons

I al stilhed voksede Trumps Grønlands-plan sig større

Grønland er igen blevet centrum i et storpolitisk spil mellem USA, Rusland og Kina.

Nu peger nye oplysninger på, at Donald Trumps administration arbejder langt mere målrettet på at udvide den amerikanske tilstedeværelse på øen, end der tidligere har været kendt, fortæller Daily Mail.

Samtidig er en af Trumps særlige udsendinge netop landet i Nuuk.

“Få så mange venner som muligt”

Jeff Landry, der er guvernør i Louisiana og fungerer som Trumps særlige Grønlands-udsending, ankom søndag til den grønlandske hovedstad forud for en erhvervskonference. Officielt handler besøget om samarbejde og relationer mellem USA, Grønland og Danmark.

“Han sagde: Tag derover og få en masse venner, så mange venner som muligt,” sagde Jeff Landry om en samtale med Donald Trump kort før ankomsten.

Bag de diplomatiske smil gemmer der sig dog langt større ambitioner, skriver flere internationale medier.

Vil styrke amerikansk tilstedeværelse

Ifølge oplysninger fra blandt andre The Telegraph og New York Times har amerikanske embedsmænd i månedsvis været i lukkede forhandlinger med danske og grønlandske repræsentanter om nye militærbaser, permanent tilstedeværelse af amerikanske soldater og større kontrol med investeringer på øen.

USA ønsker samtidig at forhindre Kina i at få fodfæste i Grønland, der spiller en stadig vigtigere rolle i kampen om Arktis.

Trump har flere gange gjort det klart, at Grønland har enorm strategisk betydning for USA. Både olie, sjældne jordarter og den geografiske placering gør øen central i stormagternes kamp om indflydelse.

Tidligere har både grønlandske og danske politikere afvist Trumps ønske om at få kontrol over Grønland og slået fast, at øen ikke er til salg.

Men de nye oplysninger viser, at presset fra USA langt fra er forsvundet.

Ads by MGDK