Mand blev fyret for at "være for fed": Flyttede sin familie 3.000 kilometer for at få jobbet

22/1/22 14:15

Mathias Busekist

Foto: Instagram
En mand siger, at han blev fyret, fordi han var "for fed", efter at han angiveligt havde flyttet sin familie 3.000 km for at få et nyt job.

Familien Griffin håbede, at græsset ville blive grønnere efter at have forladt deres liv i Queensland, Australien, for at flytte til Tasmanien.

Parret Hamish og Hazel Griffin blev dog hurtigt skuffede, da Hamish blev fyret blot to timer efter at have fået sin nye lederolle hos Big4 Strahan Holiday Retreat. 

Hamish hævder, at Big4 Strahan Holiday Retreat med det samme antydede, at hans vægt kunne være et problem, allerede da han skulle flytte en sofa.

"Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne klare jobbet, fordi jeg var for tyk. Jeg fik at vide, at jeg ikke ville kunne skubbe en plæneklipper eller klatre op ad en stige," fortæller han til ABC, hvorefter han tilføjer:

"Jeg har været leder i det nordvestlige Queensland i otte år - så jeg har arbejdet med det her i otte år." 

Selv om hans nye arbejde havde krævet en del vedligeholdelsesarbejde, siger Hamish, at det netop var mere en "lederstilling".

"Selvfølgelig har man presserende situationer, hvor man måske mangler personale, eller hvor man måske er nødt til at gå ud og give nogen en hånd. Men det har jeg gjort i de sidste otte år på en større ejendom og under mere barske forhold."

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Parkens ejere har angiveligt fortalt ABC, at Griffin blev fyret på grund af et arbejdsmiljøproblem, og at han kunne skade sig selv under arbejdet.

De hævder, at Hamish tilbageholdt en helbredstilstand fra dem.

"Hvorfor skulle jeg fortælle dem det? At bære et par ekstra kilo vil efter min mening ikke hæmme mig og har ikke hæmmet mig i de sidste otte år," udtaler han. 

Han fortæller herefter, at de endda havde set ham før og vidste, hvordan han så ud.

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Familien siger, at de kun tilbragte én nat i deres nye hus og valgte at pakke og rejse.

"Det var ikke bare et nyt job, vi havde mistet. Det var tabet af et nyt liv. Vi var flyttet for at få et nyt liv."

NB Lawyers-direktør Jonathan Mamaril mener dog ikke, at Big4 Strahan Holiday Retreats opfattelse af sagen er tilfredsstillende. 

"Problemet med den type kommentar er, at det er en opfattelse, men den er simpelthen ikke god nok. Man har brug for faktiske medicinske beviser til at underbygge det."