Mor klæder sig ud som 13-årig og sniger sig ind på datterens skole: Nu deler hun vigtigt budskab

17/09/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: YouTube
En 30-årig mor sneg sig ind på skolen og udgav sig for at være sin datter.

Mest læste i dag

På de sociale medier, kunne man følge med, da 30-årige Casey Garcia klædte sig ud som sin datter og sneg sig ind på skolen - og endda havde undervisning. 

Måske sidder du og undrer dig over, hvorfor hun brugte tid på, at klæde sig ud som datteren og modtage undervisning på skolen. 

Casey fortæller at hun gjorde det fordi, der er for lidt fokus på sikkerheden - og derfor viste hun et eksempel på, hvor nemt det er at komme ind på skolen. 

Det skriver det lokale medie El Paso Times

Casey Garcia er fra San Elizario i El Paso, Texas, hvor datteren går i skole. Det er ifølge Casey, især de mange skole skyderier der bekymrer hende.

I en YouTube video fortæller hun om hele forløbet - videoen har hun døbt "Why i posed as my 13 year old daugter. A raw but real answer." (Hvorfor jeg klædte mig ud som min 13-årige datter. Et rå men ærligt svar, red.).

I videoen fortæller hun også om, hvordan hun farvede sit hår og brugte selvbruner, for at komme til at ligne sin datter mere.

Hun fortæller at hun blev spurgt efter sit ID nummer og om hun havde tjekket sig ind, og efterfølgende blev hun lukket ind. Hun fortæller at skolens ansatte var mere bekymret omkring at hun havde sin telefon fremme, end de var bekymret omkring hvem hun var.

Var til undervisning hele dagen 

Herefter gik hun ind på skolen og mødte op til undervisning - i en af timerne var hun endda den eneste elev til undervisning. Her var læreren mere optaget af de elever der var med online, end dem der var mødt fysisk op - og her blev det heller ikke opdaget, at hun ikke var den rigtige elev.

Casey understreger, at hun er glad for sin datters lærere, men at der er et generelt problem med sikkerheden på alle skoler. Hun understreger også, at hvis hun kan gøre det (udgive sig for at være en elev, red.) - så kan alle. Derfor gjorde hun det, fortæller hun.

Casey udgav sig for at være sin kun 13-årige datter en hel dag, uden at nogen lærere opdagede det. Foto: Youtube

Hun nåede gennem næsten hele skoledagen, indtil der endelig var en lærer der opdagede, at det slet ikke var den rigtige elev.

"Jeg nåede gennem alle syv timer, indtil den sidste lærer spurgte mig "Julie, kan du blive efter timen?" og jeg svarede absolut. Her kiggede hun på mig og sagde "du er ikke Julie", fortæller Casey og fortsætter:

"Nej, det er jeg ikke. Og så tog jeg mut mindbind og mine briller af og sagde "Nej, jeg er ikke Julie. Jeg er Julies mor." 

Hum fortæller at læreren blev temmeligt overrasket og at det gjorde hun faktisk også selv - for hun mener, at det er imponerende at hun kunne komme gennem hele dagen, uden at der var én eneste, der opdagede at hun ikke var Julie. 

"Jeg gjorde det for bevise en vigtig pointe. Jeg beviste, at jeg kunne komme gennem skolens system," fortæller Casey.

Ikke en gang under frokosten, blev hun opdaget. 

Sikkerheden bør forbedres 

Derfor understreger hun nu, at der i den grad bør inføres bedre sikkerhed på skolerne. Faktisk gjorde oplevelsen på skolen hende dårligt tilpas - hun blev både nervøs, havde svært ved at trække vejret og følte at hun skulle kaste op efter hver time. 

"Jeg blev fordi ingen bemærkede mig. Det er et problem," siger hun.

Hvis hun sad med sin telefon i timerne, blev hun ikke tiltalt med navn - men i stedet med "Hey, læg telefonen væk," fortæller hun.

Det er skoleskyderierne der bekymrer Casey.

Casey er 30 - men ingen opdagede at hun slet ikke var elev på skolen. Foto: Politi

"Det første skulle aldrig have fundet sted. Vi har brug for metaldetektorer. Jeg synes ikke, at rygsække er en god ide," uddyber hun.

Nogle forældre har reageret på episoden og synes at det har været underligt. Det har hun fuld forståelse for, men hendes svar til dem er klart: 

"Er du mere bekymret for, at jeg som forælder sidder ved siden af dit barn eller skal vi vikrleig vente på den næste person, der tager det til ekstremerne? Jeg gjorde kun dette, for at bevise en pointe," lyder ordene.

Hun er ked af, at det går udover et bestemt skoledistrikt og slår fast, at hun synes det er vidunderlige mennesker. Især taler hun varm om skolens rektor, som hun synes er det sødeste menneske hun har mødt - og hun er derfor ked af, at det går ud over rektoren.

Efter hændelse blev Casey anholdt, men er dog ifølge fængsels-loggen blevet løsladt igen. 

Herunder kan du se Casey fortælle om episoden på Youtube.

Anbefalet til dig