Pludselig gik vandet: 10-årig dreng redder mors og lillebrors liv under fødsel

18/12/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: YouTube
En 10-årig dreng hjalp ikke blot sin mor med fødslen af sin egen lillebror. Hans hurtige handlinger reddede også lillebrorens liv, da han ikke trak vejret.

Mest læste i dag

Når hans lillebror, Daxx, én dag er gammel nok til at forstå, hvad han siger, vil Jayden Fontenot have en fantastisk historie at fortælle ham om den dag, han reddede hans liv.

Jayden hjalp ikke blot sin mor, Ashly Moreau, med at føde lillebror Daxx på badeværelsesgulvet i familiens hjem i Louisiana. At han hurtigt fik fat i en næsesuger reddede også drengens liv, da han ikke trak vejret, da han kom til verden.

"Jeg sagde til Jayden: 'Du vil altid have et særligt bånd til din bror'. Jeg er bare så stolt af ham. Han reddede vores liv," sagde hans mor Ashly til TODAY.

Foto: YouTube

Hvad der gør historien endnu mere bemærkelsesværdig, er det faktum, at Ashly blødte voldsomt under fødslen, og at barnet lå i underkropsstilling.

36-årige Ashly var stået op for at gå på toilettet en morgen i midten af august. Pludselig gik hendes vand, selvom babyen først var sat til at have termin den 20. september.

Hun troede ikke sine egne øjne, da hun kiggede ned og så babyens fødder stikke ud, hvilket betød, at drengen lå i underkropsstilling, hvilket øger risikoen for komplikationer.

Foto: YouTube

Hendes forlovede, Kelsey Richard, var allerede taget på arbejde som maskiningeniør, så Ashly kaldte på Jayden og sendte ham ind ved siden af til sin bedstemor, Francis Soileau.

Francis var dog netop blevet opereret i ryggen, og hun var derfor ikke i stand til at gå. Bedstemoren skyndte sig dog at ringe til alarmcentralen, mens Jayden spurtede tilbage for at hjælpe sin mor.

"Jeg sagde (til Jayden, red.): 'Du bliver nødt til at levere din bro, og vi skal gøre det hurtigt, fordi babyens fødder bliver blå, og han kan ikke trække vejret'. Han sagde: 'Fortæl mig, hvad jeg skal gøre, og jeg gør det'," sagde Ashly.

Foto: YouTube

Ashly blødte også voldsomt, og lægerne har efterfølgende fortalt hende, at det højst sandsynligt var forårsaget af, at hendes moderkage havde løsnet sig fra hendes livmoder som følge af den tidlige fødsel.

"Jeg græd, men jeg prøvede bare at forholde mig i ro. Jayden var så rolig, at det gjorde mig mere rolig. Jeg kunne se, at han var bange, men han vidste, at han var nødt til at gøre det," lød det også fra Ashly.

Jayden hjalp med at flytte sin lillebror ud af underkropsstilling ved forsigtigt at dreje ham, som hans mor instruerede ham i at gøre.

Foto: YouTube

Da de endelig fik ham ud, trak lille Daxx ikke vejret. Jayden skyndte sig ind i køkkenet for at hente en næsesuger, som Ashly bruger på Jaydens lillesøster, Remi. Næsesugeren brugte han til at pumpe luft ind i Daxx' mund og næse.

Babyen begyndte at trække vejret, og på dette tidspunkt ankom en ambulance også til familiens hjem, som kørte dem til Lake Charles Memorial Hospital. Kelsey sluttede sig derefter til dem, efter at være hastet hjem fra arbejde.

Efterfølgende blev Jayden hædret på sin skole, Maplewood Middle School, hvor både borgmesteren og flere ambulancereddere fra deres by dukkede op.

"Hver gang jeg tænker på det, græder jeg bare. Jeg tror ikke, at Jayden forstår, hvad han har gjort, og hvor stort det er," rundede hans mor af med at sige.

Anbefalet til dig