TikTok-stjernen Karla fik mystisk telefonopkald: Kort tid efter var hun død

27/9/22 16:13

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
En 21-årige TikTok-stjerne fik et mystisk telefonopkald en aften. Kort tid efter blev hun fundet død.

En TikTok-stjerne er blevet skuddræbt kort tid efter at have modtaget et telefonopkald, hvori hun blev bedt om at komme udenfor.

Den 21-årige Karla Pardini blev myrdet nær sit hjem i Sinaloa i Mexico. Angiveligt modtog hun et telefonopkald kort tid inden, at hun blev dræbt af skud.

Ifølge Mirror har Karlas mor udtalt, at den 21-årige kvinde modtog et telefonopkald omkring kl. 22.30 den 20. september. Herefter forlod hun hjemmet, men hun vendte aldrig tilbage.

Forud for sin død havde hun omtrent 90.000 følgere på det sociale medie TikTok. Her delte hun jævnligt indhold om mode samt videoer, hvori hun danser.

Ifølge Sinaloa State Attorney General's Office blev hun overfaldet og skudt adskillige gange i nærheden af sit hjem i Culiacán, der er en by i den berygtede mexicanske stat Sinaloa.

"Ifølge oplysninger fra hendes mor, modtog hun et opkald, gik udenfor, og det var her, angrebet fandt sted," lyder det fra Sara Bruna Quiñonez fra anklagemyndigheden i Sinaloa.

Sara Bruna Quiñonez bekræftede desuden, at sagen bliver efterforsket som et kvindedrab. Vidner har fortalt myndighederne, at flere bevæbnede personer blev set strejfe rundt i området, før Karla blev skudt og dræbt.

"Vi har registreret det som et kvindedrab, fordi hun var udsat og i en hjælpeløs tilstand, da angrebet fandt sted. Vi udfører efterforskningen med den største diskretion, for ikke at advare den mulige mistænkte," lød det fra hende.

Der er endnu ingen, der er blevet anholdt i den forfærdelige sag, men efterforskningen er fortsat igangværende.

Ifølge myndighederne i Sinaloa, er dette ikke første gang, det er sket. Derimod er Karla den 14. kvinde, der er blevet dræbt i staten i år.

I hendes sidste video, som blev delt på TikTok på dagen for hendes forfærdelige død, sagde den unge kvinde: "Når de siger mig, at de ikke kan lide mig. Kort sagt: jeg håber, du kan lide mig mindre."

I skrivende stund har videoen fået mere end 1,5 millioner visninger. Hertil er der også blevet skrevet næsten 1.500 kommentarer til den.

"Som kun 21-årig, havde hun hele livet foran sig. Må hun hvile i fred," er der en person, der har skrevet.

"Så smuk og med et helt liv foran sig. Jeg kan ikke tro, hvor dårlige mennesker, der er i denne verden. Må hun hvile i fred," lød det fra en anden.

"Hun var 21 år gammel. Så ung. Min bedstemor blev 91 år. Begge to i kapellet samme dag," skrev en tredje.

"Måske havde hun problemer med en farlig fyr," er der en person, der har skrevet, hvilket har fået en anden til at svare:

"Jeg ved det virkelig ikke, men videoen viser, at hun udfordrede nogen, og jeg ved ikke, om det var konsekvensen."