Turist fortæller, hvor fantastisk Barcelona er: Se så, hvad der sker i baggrunden

04/03/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Twitter
Manden fortalte om den fantastiske mad, de smukke strande og det rene vand i Barcelona, mens der sker noget bekymrende i baggrunden.

Mest læste i dag

Interviewet fortsatte uafbrudt, da en mand i baggrunden bøjede sig ned for at nappe en taske, som var blevet efterladt uden opsyn under et par bukser.

Manden forlod derefter stedet.

Det skete alt imens, at turisten fortæller, hvor fantastisk Barcelona er.

"Stranden er meget smuk, vandet er rent og koldt."

Ikke mange sekunder senere kommer den forvirrede ejer af rygsækken ind i billedet og råber, at hans ting er blevet stjålet.

Manden, der bliver interviewet, synes uvidende om det kaos, der foregår bag ham, og fortsætter med at snakke.

"Det, jeg også elsker, er maden", inden han klapper sin mave og fortsætter: "Min mave!!!"

Optagelserne, der stammer fra den spanske statsejede kanal TVE, er filmet ved Sant Miquel i Barcelona.

Politiet har efterfølgende afsløret, at de har opsporet og identificeret den mistænkte.

"Takket være en video og offerets politianmeldelse har vi identificeret og anholdt gerningsmanden til et tyveri på Sant Miquel-stranden," fortæller en talsmand for Guardia Urbana Police, som efterfølgende tilføjer:

"I videoen kan man se tyven udnytte ejerens fravær til at stjæle en taske, der er blevet efterladt et øjeblik, og flygte fra stedet."

I kommentarfeltet til videoen er det tydeligt at se, at mange finder det meget morsomt.

"Det er her, at tv ikke kan blive bedre. De interviewer en mand for at spørge ham, hvad han bedst kan lide ved Barcelona, mens en tyv stjæler en taske bag ham," skriver en.

"Jeg ved godt, at manden fik stjålet sin taske, men det her er simpelthen for sjovt," skriver en anden.

Anbefalet til dig