Tvillinger brugte 130.000 kroner på at ligne Brad Pitt: Sådan blev resultatet

29/11/2022

Nicolai Busekist

Foto: YouTube/Shutterstock
To tvillingebrødre ønskede i så stor stil at ligne deres idol Brad Pitt, at de brugte omtrent 130.000 kroner på at få denne drøm til at gå i opfyldelse.

Mest læste i dag

Der er sikkert mange mænd og dreng, der har et ønske om at ligne Brad Pitt. Det er dog ikke alle, der er villige til både at kaste en stor sum penge efter det og lægge sig under kniven, for at realisere dette ønske.

Det var to tvillingebrødre ved navn Matt og Mike Schlepp dog villige til at gøre. Det endte med, at de brugte 15.000 pund på at komme til at ligne den kendte Hollywood-stjerne, hvilket svarer til omtrent 130.000 danske kroner.

Ifølge Daily Star var de to tvillingebrødre meget ivrige efter at komme til at ligne Brad Pitt, og det var de særdeles villige til at gå langt for at komme til at gøre.

Foto: Shutterstock

Matt og Mike, der kommer fra Arizona i USA, har derfor gennemgået en lang række indgreb over flere måneder, som har haft til formål at ændre på deres udseende, så de i sidste ende kom til at ligne Brad Pitt.

Allerede i en tidlig alder besluttede de sig for, at det var dét, de ville. De var nemlig kun 19 år gamle, da de startede deres rejse mod at komme til at ligne den verdenskendte skuespiller.

Foto: YouTube

Til trods for, at de er tvillinger, er det dog ikke de samme indgreb, som Mike og Matt har fået lavet. Mike har fået lavet indgreb på både sin næse, kinder, kæber og hage, mens Matt kun har fået foretaget indgreb på sin næse og hage.

Hertil har de også begge to valgt at bruge en mindre formue hos tandlægen, da de har fået såkaldte 'veneers', som er en porcelænsfacade, på tænderne.

Foto: YouTube

Efter deres mange indgreb, er det tydeligt, at de ikke længere ligner deres yngre jeg, men om de ligner Brad Pitt, er naturligvis op til hver enkelt person at vurdere.

Anbefalet til dig