Mor udskammet på Facebook: ‘Vil du gerne have fjernet dit barn?’

07/05/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Facebook
Et enkelt opslag på Facebook, som var ment i sjov, resulterede i et hav af vrede kommentarer.

Mest læste i dag

Det er ikke altid at der er enighed på de sociale medier, og hvis der især er noget som kan få folk til tasterne - så er det opslag som vedrører børn.

‘Mor-politiet’ har igen været på banen, da en mor postede et billede af sin datter på Facebook. Vrede kommentarer er væltet ind og moderen har nu fjernet opslaget - det nåede dog også at blive delt til mediet Reddit.

Det skriver News.com.

På billedet kan man se en lille pige på mellem et og to år, som får en tår af sin mors øl. Til billedet skriver moderen teksten

"Hun elsker smagen af sin mors øl", samt et tilføjet hashtag ‘#drinkup’ (drik ud, Red.). Der gik lynhurtigt ild i kommentarfeltet, hvor mange andre kvinder rasede mod moderen.

Her er billedet, som moderen delte. Foto: Facebook

‘Vil du gerne have dit barn fjernet? For selvom det er en joke, så vil nogen se det og indberette dig til myndighederne… Slet det nu, eller du kommer til at fortryde det’. Skriver en person i kommentarfeltet.

'Jeg fik selv lov til at smage'

Mange stemmer i og er enige om at moderen er skør og med vilje skader sin datter. 

‘For guds skyld, lad hende ikke drikke det der! Hvad fanden.’ Skriver en anden person i kommentarfeltet.

Flere skriver også, at det er helt forkert at hun lader datteren smage på øllen, da det kan skabe dårlige vaner, senere i livet. 

Moderen er dog ikke enig i kritikken. Hun skriver at hun selv fik lov til at smage hendes mors drinks da hun var lille, og at hendes mor gnubbede hendes gummer med whisky, når hun havde ondt for tænder. 

Hun skriver også at hendes datter blot får et par mundfulde øl og ikke et skud heroin. 

‘Det er tydeligt at ingen af jer, har prøvet at være mor. Hvis i havde prøvet det, ville i vide, at det ikke er skadeligt for jeres barn. Jeg ville aldrig udsætte mit barn for fare - så gå af helvedes til’.

Hun tilføjer også at datteren var glad og tilpas efter at hun havde smagt øllen.

På begge medier mødte moderen massiv modstand, og nu er billederne slettet begge steder.

Anbefalet til dig