Bagedystvinder slikker snot af sin søn: ”Vil hellere rengøre min søn med tungen”

Dette er et modelfoto af en dreng der er snottet, og ikke Annemettes søn. Foto: Shutterstock.

Annemette Voss, der tidligere har vundet Den store bagedyst, har delt et billede, hvor hun slikker noget andet i sig end kagecreme – nemlig snot fra sin søns næse.

 

Læs også

Hvert andet barn er blevet kaldt kræsent

Skaber debat

Den noget atypiske måde at rengøre sin søn på har skabt debat blandt hendes følgere, som er noget uenige om, hvorvidt det er klamt eller normalt.

Blandt andet er der nogle der skriver:

”fy for helvede, noget af det klammeste jeg nogensinde har set.”

Eller

”Nej. Hvorfor skulle jeg dog slikke dem om munden...der findes mange andre løsninger før det kom så langt.”

Der er dog også flere følgere, der ikke er så snotforskrækkede:

”Nej. Hvorfor skulle jeg dog slikke dem om munden...der findes mange andre løsninger før det kom så langt

"Slikker dem ikke lige om munden, men da en af dem var små sugede jeg snot ud med munden da jeg ikke kunne finde min snotsuger - siden har jeg altid vist hvor den var henne.”

Synes billedet var sjovt

Bagedystvinderen har dog en forklaring på, hvorfor hun har gjort det. Og hun fortæller, at hun kun har lagt billedet på Instagram, fordi hun synes, at det var sjovt.

”Jeg kyssede min søn, og han sad og slikkede snot af næsen, da jeg tog billedet. Og så opdagede jeg jo bare bagefter, at det var blevet fanget på kamera. Og så synes jeg jo bare, at det var sjovt at dele,” fortæller Annemette Voss til B.T.

Hun fortæller yderlige at hun hellere vil rengøre sine børn med tungen end med hendes eller deres tøj.  

”Det synes jeg da er mere ulækkert. Så står jeg der med beskidt ærme. Jeg har typisk silkebluser på, og så har jeg snot hele vejen op af armen,” fortæller Annemette til B.T.

Annemette der slikker snot af sit barn. Her er billedet der har skabt debat.

Glemmer vådservietter

Som mange også skriver, så er der andre alternativer til at slikke snottet af sit barn, men Annemette fortæller, at hun altid glemmer vådservietter. Der derfor mener hun, at munden er et bedste alternativ. Annemette har heller aldrig set det som ulækkert.

”Jeg kan ikke forklare dig hvorfor. Jeg har ikke lige tænkt, at det var ulækkert. Man gør så mange mærkelige ting, når man er mor. Man gør jo bare tingene i en hurtig vending,” siger Annemette Voss til B.T.

Lige i situationen på billede må der ellers siges at være alternativer, da Annemette er omgivet af sne.

Læs også

Flere haler skal logre: Udsatte og ældres hunde tilbydes nu hjemmehjælp