Gravid DR-vært fortæller: “Det har været en skræmmende erkendelse”

25/11/2021

Julie Møller

Foto: Shutterstock.
“Det har været en skræmmende erkendelse at opdage, hvor meget af mit liv, jeg har brugt på at gå rundt og suge maven ind."

Mest læste i dag

Tilbage i oktober afslørede 34-årige Maria Josefine Madsen, der er kendt for sin værtsrolle på Go’ Morgen P3, at hun er gravid. 

 Efter et forløb med fertilitetsbehandling kunne hun blandt andet dele den glade nyhed med sine følgere på Instagram.

"Farvel fertilitetsbehandling - og hej lillebitte liv inde i min mave, som vi krydser alle fingre for, bliver en sund og rask maj-baby," skrev hun i et opslag på det sociale medie.

Maria Josefine Madsen har offentligt delt sin fertilitetsbehandling, og ærligheden skinner også igennem i det seneste opslag fra P3-værten. 

P3-radioværten Maria Josefine Madsen, også kendt som JoJo, har offentligt delt sin fertilitetsbehandling. Nu er hun gravid. Foto: Petra Kleis.

Heri sætter hun ord på den forandring, som kroppen gennemgår i en graviditet. 

“Så længe jeg kan huske, har jeg gået og suget min mave ind. For at se tynd ud. Og det har været uagtet min vægt, som har svinget mange gange, siden jeg var teenager mellem alt fra 50 til 80 kg. Jeg har aldrig tænkt over det - jeg har bare gjort det. Men nu er jeg gravid,” skriver hun og uddyber:

“Det var først efter, maven begyndte at vokse, jeg blev opmærksom på, jeg gik og sugede maven ind og ubevidst altid har gjort det. Så da min gravide mave begyndte at blive lidt større, har jeg simpelthen skulle lære at slappe af i maven. Bare lade den være, som den er.” 

Det har været en øvelse for hende, forklarer hun, og samtidig har det også understreget, hvor meget fokus, hun har haft på sin krop - uden at tænke over det.

“Det har været en skræmmende erkendelse at opdage, hvor meget af mit liv, jeg har brugt på at gå rundt og suge maven ind. Jeg håber, jeg også kan tage det med mig på den anden side af graviditeten. For det er meget rarere at slappe af i den,” slår Maria Josefine Madsen fast.

Hun runder opslaget af med at fortælle, at det en lille pige, der ankommer til verden næste år. 

“ Jeg håber, vi kan lære hende at blive gladere for sin mave, end jeg har været for min,” afslutter Maria Josefine Madsen.

 

 

 

 

Anbefalet til dig