Mand boede i indkøbscenter i 4 år: Lavede 'hemmelig lejlighed' i ubrugt værelse

10/12/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Michael Townsend skabte en hemmelig lejlighed i indkøbscentret og indrettede den med en sofa og en PlayStation.

Mest læste i dag

En mand boede i en lejlighed gemt midt i et indkøbscenter i årevis, og ingen lagde mærke til det- indtil han blev opdaget af sikkerhedsvagter.

Michael Townsend flyttede ind, da han blev smidt ud af sin gamle ejendom, og ikke havde nogen steder at tage hen. Det skriver Mirror.

Mens han spekulerede på, hvad han skulle gøre, så han en annonce for centret og huskede, at han engang havde set et tomt rum i bygningen, så han besluttede at slå lejr derinde.

Tingene stak lidt af, og snart blev den 750 kvadratmeter store lejlighed indrettet med en sofa og en PlayStation og husede Michael og hans venner.

Michael opdagede første gang den ubrugte plads under Providence Place Mall i Rhode Island, USA, på sin daglige løbetur i 1999.

Han mistænkte, at der kunne være skjult plads derinde. Han kiggede derfor lidt nærmere og fik øje på et rum, der så ud som om det kun var der på grund af centerets form.

"I julesæsonen 2003 og 2004 indeholdt radioreklamer for Providence Place Mall en entusiastisk kvindestemme, der talte om, hvor fantastisk det ville være, hvis du (vi) kunne bo i indkøbscentret. Det centrale tema for annoncerne var, at indkøbscentret ikke kun gav en rig shoppingoplevelse, men også havde alle de ting, man skulle bruge for at leve og leve et sundt liv," skrev han på sin hjemmeside.

Ifølge NBC News byggede Michael Townsend og hans venner også vægge for at holde lejligheden skjult.

De levede i fred og ro i fire år, før de blev opdaget. Før han blev fanget, havde Michael Townsend planer om at lave trægulve, et til soveværelse og et køkken.

Til sidst fandt sikkerhedsvagter desværre den hemmelige ejendom, og Michael Townsend blev udelukket fra indkøbscentret på livstid.

Anbefalet til dig