Ville spille gammelt PlayStation-spil: Fik et chok, da han så, hvad der gemte sig i kassen

24/5/22 17:04

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
En mand fik sig noget af et chok, da han åbnede kassen til et gammelt PlayStation 2-spil, som han efter mange år ville spille igen.

En mand besluttede sig for nylig for, at han ville spillet et gammelt PlayStation 2-spil fra sin barndom. Da han åbnede kassen, for at tage spillet ud, var det dog ikke kun spillet, der lå og ventede. Det gjorde en stor bunke kontanter nemlig også.

Den britiske mand, der var så heldig at gøre fundet, har delt episoden i en video på TikTok. Heri fortæller han, at han havde besluttet sig for at spille et af sine gamle spil, Need for Speed Underground Two.

Efter at have tilsluttet sin gamle PlayStation 2, fandt han spillet frem og åbnede kassen, og indeni fandt han en hel bunke sedler. Da han talte dem, indså han hurtigt, at der lå mere end 8.600 kroner gemt inde i spilkassen. Det skriver Mirror.

Foto: TikTok

Foto: TikTok

Manden, der går under navnet DJ Limited på det sociale medie, har forklaret, at han må have brugt kassen til at gemme penge, da han var yngre, hvilket han må have glemt.

"Jeg gik hen og hentede min PlayStation. Jeg var nødt til at bruge min bedstemors tv, fordi det er det eneste, der har de nødvendige porte," siger han i videoen på TikTok.

"Jeg begyndte at kigge i alle spillene, for at sikre mig, at alt var, hvor det skulle være, og jeg åbnede denne og kiggede."

"Ærligt talt kan jeg ikke tro det. Jeg fandt £1.000 (svarer til ca. 8.600 kr., red.). Unge mig må have gemt det her væk."

Foto: TikTok

Foto: TikTok

I videoen kan man se, at han herefter åbner for kassen til det populære PS2-spil, Need for Speed Underground Two, hvorefter en bunke af kontanter viser sig.

Manden er ikke den eneste, der har svært ved at forstå, at han har været så heldig at finde de mange penge. Det har fået videoen til at gå viralt, og den er nu blevet set mere end 160.000 gange.

I kommentarfeltet er der flere personer, der har givet udtryk for, at de ikke forstår, hvordan man kan glemme, at man har gemt så stor en mængde penge af vejen.

Ydermere er der naturligvis også rigtig mange, der skriver, at de ville ønske, at der lå det samme og gemte sig i deres gamle PlayStation-spil. Desværre er det nok ikke tilfældet for langt de fleste af dem.