Politiet offentliggører billeder efter røveri: Har du set disse to mænd?

Af: Liva Høyberg

|

30/04/2024

Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi
Østjyllands Politi søger hjælp til at identificere to mænd, mistænkt for røveri mod en 18-årig mand på Åboulevarden i Aarhus C. Ved du noget? Så ring 1-1-4

Mest læste i dag

Østjyllands Politi søger hjælp til at identificere to mænd, mistænkt for røveri mod en 18-årig mand på Åboulevarden i Aarhus C.

Politiet har frigivet overvågningsbilleder af de mistænkte i forbindelse med hændelsen, der fandt sted natten til den 10. marts.

Det skriver B.T

Episoden udspillede sig omkring klokken 00.22, hvor den unge mand blev skubbet omkuld foran et værtshus nær Mindebrogade og frarøvet sin mobiltelefon af de to formodede gerningsmænd.

Den første mistænkte beskrives som en mand på mellem 20 og 30 år, 175-185 cm høj, med mørkt karseklippet hår og iført en mørk 'Moncler' dunjakke, lyse cowboybukser og sort-hvide 'Nike' sko.

Den anden mistænkte er også en mand i alderen 20-30 år, 170-180 cm høj, med lyst kortklippet hår, iført en mørk dunjakke, mørke cowboybukser og mørke sko.

Politiet opfordrer enhver, der har informationer om de mistænkte, til at kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114. Den 18-årige mand kom ikke alvorligt til skade under røveriet.

Foto: Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Anbefalet til dig