13-årig piges ridetur ender i tragedie på trafikeret vej

14/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
Da rytteren faldt af sin hest, så stak den af.

Mest læste i dag

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller onsdag om et tragisk trafikuheld, der tirsdag formiddag kostede en hest livet, da den blev påkørt på Roskildevej i Tune nær Greve. Politiet fortæller i døgnrapporten, at hestens rytter - en 13-årig pige - slap helskindet fra uheldet. 

Klokken 13.39 tirsdag sendte Midt- og Vestsjællands Politi en patrulje afsted, da der var sket et færdselsuheld på Roskildevej. Da patruljen nåede frem, kunne de konstatere, at det uheldet var mellem en varebil og en hest, som var blevet påkørt.

Politiet kunne ved ankomsten til uheldsstedet konstatere, at hesten havde fået alvorlige kvæstelser, derfor tog de straks kontakt til en dyrlæge, der hastede ud til ulykkesstedet.

Falder af

Da dyrlægen ankom kunne personen dog kort efter konstatere, at hesten var afgået ved døden.

Ved uheldsstedet traf politiet også hestens rytter, som var uskadt. Rytteren var en 13-årig pige fra Brøndby, som var faldet af sin hest, hvorefter hesten var løbet fra hende.

Under flugte havde hesten krydset Roskildevej ved Rendebjergvej, hvor den blev påkørt af en varebil, der blev ført af en 53-årig mand fra Gislinge ad Roskildevej mod nord. Føreren af varebilen kunne ikke undgå at påkøre hesten, da den pludselig løb på tværs af vejen.

Den 53-årige slap uskadt fra uheldet, og det lokale redningsberedskab assisterede med oprydningsarbejdet.

 

Anbefalet til dig