Vi er tilbage i 2018, hvor den dengang 16-årig pige fra Vinderup skulle fejre sin fasters bryllup. Det skulle have været en glædelig dag, men den dag i maj, blev alt andet end glædelig for den stakkels unge pige, det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Sammen med resten af familien fejrede hun brylluppet, men festlighederne blev brat afsluttet for den 16-årige pige, da hendes onkel - hendes fars bror, stak sin hånd ned i pigens bukser og derudover også befamlede pigen.
Hun sagde ikke noget om de forfærdelige krænkelser til resten af sin familie, som også var til stede og var i færd med at feste og fejre fasteren. Hun holdt også mund, da hendes onkel igen forgreb sig på hende. De var på dette tidspunkt i en bus, hvor han pressede sin hånd ned i pigens trusser og stak en finger op i hende.
"Jeg er liderlig"
Hun fortalte det heller ikke til nogen, da han begyndte at sende hende beskeder over det sociale medie Snapchat - hvor han blandt andet skrev “Jeg er liderlig”, “Vis mig dine patter” og “jeg vil gerne op i dig”. Han bad hende også om at vise sig frem for ham og han sendte hende billeder af sin penis.
Det var først i efteråret 2019, at den unge pige brød tavsheden. Det var på efterskolen at hun først fortalte sin veninde om krænkelserne og herefter besluttede hun sig for at fortælle om det til sin far.
"Jeg fik en sms fra hende. Der var noget hun ville tale om, skrev hun”. Forklarer pigens far, under afhøringen af ham i retten.
Han forklarer også, hvordan han straks kunne mærke at der var noget helt galt.
I mandags blev den nu 49-årige onkel til pigen, idømt tre måneders fængsel for krænkelserne af hende. Han erkendte at have sendt de krænkende beskeder til pigen, samt at have sendt hende billeder af sit erigerede lem.
Han fortæller også at han godt ved, at han burde have været den voksne og at han burde have standset det. Han forklarer også at han godt ved det var forkert.
Anklager Camilla Berg spurgte manden i retten, hvorfor han så gjorde det?
"Det var lidt spændende"
Den 49-årige onkel forklarer til det, at det også var “lidt spændende”.
Anklagemyndigheden vil have onklen dømt for voldtægt. Anklageren forklarer at selvom voldtægt lyder voldsomt, så er der tale om voldtægt, når man med vold tiltvinger sig samleje eller lignende. Fører man først fingre ind i skeden, så er der tale om samleje, forklarede anklageren i sin procedure.
Onklen nægter alle anklager om voldtægt eller befamling af sin unge niece. Men selvom retten fandt det bevist, at han havde stukket en finger op i pigen, mente retten ikke at der var tale om voldtægt. Derfor blev manden idømt tre måneders ubetinget fængsel.
Store konsekvenser
Han valgte at tage imod dommen og fortalte i retten hvordan sagen havde haft store konsekvenser for ham. Han havde mistet både sin kone, sit arbejde og sin familie, som nu havde slået hånden af ham. I retten værdigede pigens far heller ikke sin bror et blik, da han afgav sin forklaring om hvordan datteren havde fortalt ham om krænkelserne.
Niecen var også stadig meget mærket af hændelserne, da hun afgav forklaring i retten, fortæller hendes beskikkede forsvarer Peter Hviid.
Onklen var henvist til et andet lokale under pigens forklaring i retten.
Peter Hviid fortæller også at det var rigtig hårdt for den unge kvinde, som har skyldfølelse over hændelsen. Men at hun så småt er begyndt at komme videre.