18-årig kvinde alvorligt kvæstet i ulykke

13/12/2020

Per Broch

112
Foto: Shutterstock
I en ulykke på den fynske motorvej ved Langeskov er en ung kvinde på 18 år blevet alvorligt kvæstet. Det er sket natten til søndag.

Mest læste i dag

Til BT fortæller den vagthavende ved Fyns Politi, at den unge kvinde har brækket ryggen flere steder. Efter ulykken er hun blevet fløjet med akutlægehelikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Hendes tilstand er stabil, men kritisk.

Ulykken var en solo-ulykke, hvor en bil af typen Peugeot 107 forulykkede med fire personer i bilen. Der er tale om kvinde på 18 år, som er den, der er kommet værst til skade, samt yderligere tre mænd på henholdsvis 24 år, 28 år og 32 år. En af mændene er også kommet til skade med ryggen.

En bilinspektør skal i løbet af i dag, søndag, forsøge at klarlægge årsagen til ulykken.

Der er rutinemæssigt taget blodprøver fra alle fire personer i bilen.

 

 

Anbefalet til dig