Politiet rykkede mandag formiddag ud til en 23-årig mand, der havde anmeldt, at han havde haft indbrud i sin lejlighed i centrum af Næstved.
Da politiet kom frem, viste det sig dog, at den 23-årige var eftersøgt og burde været mødt op i fogedretten. Så da betjentene var færdige med at behandle indbruddet, blev han anholdt og kørt til fogedretten.
Havde kokain i lommen
Den 23-årige blev dog først visiteret, og i en lomme havde han en lille pose, der indeholdt 4,94 gram kokain. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, inden han blev overleveret til retten.