50-årig erhvervsmand filmede døtrenes nøgne veninder

27/01/2021

Nicolai Busekist

112
Foto: Shutterstock
Politiet mener, at den populære far har udsat seks småpiger for seksuelle overgreb. Han nægter sig skyldig.

Mest læste i dag

En populær familiefar fra København, hvis to døtre ofte havde veninder på besøg, der overnattede i huset, skjulte et kamera på badeværelset. Kameraet filmede pigerne, der var mellem 9 og 11 år, da de halv- eller helnøgne gik på toilettet eller tog et bad.

Sådan lyder tiltalerne ifølge Ekstra Bladet mod en 50-årig erhvervsmand. I alt er han tiltalt for 14 forhold af seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser, der angiveligt skulle være begået mod seks af døtrenes veninder. 

Han nægter sig dog skyldig. Sagen er planlagt til at få sin start d. 8. februar i Københavns Byret. Anklagemyndigheden vil gå efter en straf på mere end fire års fængsel. Dommen forventes at falde i marts. 

Politiet har allerede foretage videoafhøringer af de seks forurettede piger, men foruden disse, skal 17 andre mindreårige piger også afgive deres vidneforklaring på video. Her skal de forklare, hvordan den 50-årige opført sig, når de var på besøg hos hans døtre i hjemmet i København. 

Den 50-årige erhvervsmand blev anholdt d. 7. april sidste år. I forbindelse med anholdelsen, blev bopælen ransaget. Her fandt politiet børneporno, hvilket bl.a. omfatter optagelserne af tre piger, en niårig og to 11-årige, der stammede fra det kamera, han havde monteret på badeværelset.  

Det skjulte kamera på badeværelset sendte fotos trådløst til hans iPhone, hvorfra han kunne overvåge pigerne, når de benyttede familiens badeværelse. 

Sneg sig ind på værelset

Den 50-årige familiefar er også tiltalt for mindst 10 gange at have sneget sig ind på værelset, da den ene datter og en veninde sov sammen. Her skulle han have udsat veninden, der var 10 og 11 år på de respektive tidspunkter, for seksuelle overgreb, mens hun lod, som om hun sov.

Herudover er han tiltalt for at have udsat en anden 11-årig for voldtægt ved andet seksuelt forhold, mens hun blev holdt fast mod køkkenbordet, da hun forsøgte at komme væk. Overgrebet stoppede udelukkende, da tiltales datter overraskede ham. 

Anbefalet til dig