Der skal ikke være nogen tvivl om, at det ikke er alle, der bryder sig om at blive overrasket med et besøg. Det er tilfældet, uanset om det er en ven eller et familiemedlem, der pludselig vælger at aflægge én et visit.
Hvis det er politiet, der står og banker på døren lørdag aften, så er det næppe bedre. Det var det i hvert fald ikke for en 52-årig kvinde, der fik besøg af politiet lørdag aften.
Havde hun fået besked om besøget på forhånd, ville hun sandsynligvis have sørget for at 'rydde op' derhjemme. Da betjentene fik lov til at kigge lidt i hendes bolig, fandt de nemlig noget, som de færreste har liggende derhjemme.
Ifølge Ritzau fandt de intet mindre end tre kilo amfetamin på hendes bopæl, hvilket naturligvis betød, at hun blev anholdt og taget med på stationen. Søndag formiddag har hun været fremstillet for en dommer i Retten i Aarhus
Efter retsmødet har specialanklager Dorthe Lysgaard afsløret, at det endte med, at den 52-årige kvinde blev idømt varetægtsfængsling i fire uger.
Hun er naturligvis blevet sigtet for at have opbevaret tre kilo amfetamin. Desuden er hun også blevet sigtet for at have ligget inde med nogle gram kokain.
Der var tale om et ganske kortvarigt retsmøde, og den 52-årige har ikke efterfølgende valgt at kære dommerens afgørelse til Vestre Landsret. Derimod tyder det på, at hun har accepteret, at hun skal sidde varetægtsfængslet i de næste fire uger.
Sagens anklager har ikke kunnet sige noget om kvindens forklaring. Det skyldes, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre.
Ender det med, at anklagemyndigheden senere rejser tiltale mod den 52-årige kvinde, kan det koste hende dyrt, såfremt hun bliver fundet skyldig. Det vil resultere i, at hun ifølge retspraksis står til at få en straf på fængsel i flere år.