70-årig dame skræmt af fremmede: Banker på vinduerne og siger noget om "corona"

16/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Østjyllands Politi advarer mod coronasvindel. Foto: Shutterstock
I flere tilfælde har kriminelle brugt coronavirus som et cover.

Mest læste i dag

Østjyllands Politi bringer i døgnrapporten mandag en advarsel til alle danskere. Selvom de fleste er enige om, at coronavirussen er en trussel, vi skal tage seriøst, så er der også nogen, der ser udbruddet, som en gylden mulighed for at lave penge. 

Dette måtte en 70-årig kvinde blev søndag formiddag sande. Her blev hun kontaktet af tre ukendte personer, som fik sat en skræk i livet på den ældre dame. 

Kvinden, der kommer fra Aarhus-området, blev søndag formiddag kontaktet af to unge mænd og en kvinde, der var cirka 20-25 år. 

De bankede på kvindens terrassevindue, hvorefter de viftede med nogle papirer og sagde noget om coronavirus. Den 70-årige blev forskrækket og åbnede derfor ikke for de tre personer.

Svindlere er på overarbejde i disse dage

Dette og andre tilfælde fra politikredse på tværs af Danmark, får nu ordentsmagten til at sende en advarsel til danskerne. 

"Politiet er opmærksomme på, at der er svindlere der både online og fysisk forsøger at udnytte situationen, og advarer derfor imod, at man lukker personer ind, man ikke kender og altid udviser forsigtighed på nettet," advarer Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Ved du noget om hændelsen, eller har du eller din familie været udsat for noget lignende? Så hold dig ikke tilbage med at kontakte Østjyllands Politi. Du træffer betjentene på telefon 114. 

Anbefalet til dig