Ældre dame straffer 17-årig for brud på corona-restriktionerne

112
Foto: Shutterstock
En indkøbstur udviklede sig dramatisk

Lige nu læser andre også

En ældre kvinde truede og spyttede torsdag på en 17-årige pige, der handlede ind i samme supermarked i Stenløse som den ældre. Årsagen var, at den ældre kvinde følte, at den yngre brød corona-restriktionerne. Det fortæller Nordsjællands Politi i døgnrapporten fredag. 

Her skriver politiet. 

"En ældre kvinde truede og spyttede torsdag eftermiddag klokken 15.45 på en 17-årig ung kvinde i Normal i Egedal Centret."

"Her ville den unge kvinde passere den ældre kvinde for at hente en flaske vand i forretningens køleskab, hvilket fik den ældre kvinde til at skælde ud," skriver politiet i Nordsjælland - og tilføjer: 

"Da hun mente, at den 17-årige dermed overtrådte Covid-retningslinjerne. Uden for forretningen truede den ældre kvinde med at slå den 17-årige ligesom hun spyttede på den unge kvinde og herefter forlod stedet."

Pizzabud glemte det vigtigste

Et pizzabud vakte torsdag aften omkring klokken 22 mistanke, da han kørte rundt i kvarteret ved Lærkevej i Helsinge og spurgte folk, om de havde bestilt pizza. Det er i sig selv ikke mistænkeligt på en torsdag aften, der var dog særligt en ting, som beboerne i kvarteret bed mærke i, fortæller Nordsjællands Politi. 

"Da han (pizzabudet9 ikke havde nogen pizza med, endte han i stedet med at vække mistanke hos en beboer, som kontaktede politiet," skriver Nordsjællands Politi, der i samme ombæring har offentliggjort et signalement af manden, som de gerne vil have sig en snak med. 

Det mistænkelige pizzabus beskrives som:

  • 25-30 år 
  • Mand
  • Mellemøstligt udseende
  • 175-180 cm høj
  • Almindelig af bygning med kortklippet hår.
  • Iført blå t-shirt, blå jeans
  • Talte gebrokkent dansk
  • Kørte i en metalblå Fiat Punto

Læsere, der genkender mandens signalement, kan henvende sig til Nordsjællands Politi på telefon 114. 

.    
Læs også
Hver femte bryder loven uden at vide det: Nu advarer politiet
     

 

Anbefalet til dig