Onsdag aften et par minutter før, at klokken slår 21.00 blev en 48-årig kvinde fra Hellerup spyttet i ansigtet af en mand, da hun kom kørende ad Rygårds Allé.
Her havde hun på grund af dårligt udsyn ved noget vejarbejde svært ved at se manden, som kom gående med sin hund. Manden stillede sig foran kvindens bil og råbte ad hende, og da hun rullede vinduet ned og bad ham om at tage det roligt, gik han hen til bilen og spyttede hende i ansigtet.
Ved du, hvem manden er? Så vil Nordsjællands Politi gerne høre fra dig. Han beskrives som:
- Dansk af udseende
- 48-50 år
- 185-190 cm høj
- Almindelig af bygning
- sort kort hår, gråt fuldskæg.
- Han var iført grå strikhue, armygrøn dunjakke, mørke cowboybukser og sneakers og havde en hvid schæferhund med sig.
Du kan ringe til politiet på tlf. 114.
Læs også: Disposition