En lastbilmekaniker er tirsdag eftermiddag blevet fragtet i ambulance med politieskorte til traumeafdelingen på Skejby Sygehus, efter han blev fastklemt under en lastbil.
Ifølge politiet er der tale om 'en alvorlig arbejdsulykke'.
Det skriver B.T.
Ulykken skete på Birkegårdsvej i Hasselager, der ligger sydvest for Aarhus centrum, omkring klokken 13.30.
Både brandvæsen, ambulancer og politi rykkede straks ud til stedet.
Foto: Presse-fotos.dk
Det er endnu uvist, hvor slemt mekanikeren er kommet til skade.
Østjyllands Politi er dog i gang med at kontakte mandens pårørende.
“Det er en, der har været fastklemt under en maskine. Han er blevet frigjort,” siger vagthavende operationschef Jørgen Hansen fra brandvæsenet til Presse-fotos.dk.