Anholder 12-årig i uhyggelig sag

112
Foto: Shutterstock
En video, der viser et overfald på en 11-årig dreng, har de seneste dage floreret på de sociale medier.

Lige nu læser andre også

Nu er alle gerningsmændene bag en meget omtalt voldsvideo fundet. Det bekræfter Fyns Politi onsdag eftermiddag. 

"Fyns Politi har nu fat i både gerningsmanden samt den person, der filmede en meget omtalt video, hvor en 11-årig dreng fra Munkebo-området bliver udsat for vold," skriver Fyns Politi. 

Tirsdag anholdt politiet en 14-årig dreng, der mistænkes for at have begået volden mod den 11-årige dreng – og onsdag formiddag kunne politiet så anholde den person, der filmede hændelsen. Der er tale om en 12-årig dreng, der også stammer fra lokalområdet.

Videoen har de seneste dage vakt megen opsigt på sociale medier. Faktisk i en sådan grad, at Fyns Politi tidligere på ugen måtte minde folk om, at selvtægt ikke er tilladt, da den formodede gerningsmands navn og adresse angiveligt blev delt flere steder på internettet. 

Strafbart

Da både den 12-årige dreng, som politiet har afhørt onsdag, og den 14-årige dreng, som blev afhørt tirsdag, er under den kriminelle lavalder (15 år), så kan de ikke blive retsforfulgt, men er nu begge overgivet til de sociale myndigheder.

Fyns Politi betragter dermed sagen som fuldt opklaret, og har derfor ikke behov for yderligere hjælp fra offentlighed til sagens opklaring.

Politiet vil endnu en gang gøre opmærksom på, at det er strafbart at dele videoen med hændelsen. Derfor vil politiet kraftigt opfordre til, at man ikke dele eller videresender videoe,n både fordi det er en lovovertrædelse, men også af hensyn til de involverede.

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen, understreges det afslutningsvis i pressemeddelelsen. 

 

Anbefalet til dig