Blotter på fri fod: 21-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse

20/04/2022

Ida Hansson

112
Foto: Shutterstock
En blotter er lige nu på fri fod.

Mest læste i dag

I går, tirsdag anmeldte en 21- årig kvinde, at hun omkring kl. 14.12 havde været ude for en ret så ubehagelig oplevelse i Mollerup Skov ved Risskov.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinden forklarede, at hun var ude at gå en tur,  da hun pludselig blev antastet af en fremmed mand på stien. Han blottede sit lem foran hende og begyndte at onanere. Idet hun begyndte at gå fra stedet, fulgte manden efter hende og tog hende på numsen, inden han bagefter løb derfra. 

Kvinden var noget rystet, og skyndte sig hjem for at kontakte politiet. 

Østjyllands Politi har tidligere fået to anmeldelser om lignende episoder i Mollerup Skov. To kvinder på 28 og 41 år har anmeldt, at de den 5. april mødte en mand, der blottede sig for dem samme sted. 

Østjyllands Politi efterforsker sagerne og vil den kommende tid patruljere ekstra i området.  

Den 21-årige kvinde har givet følgende signalement af manden: 

• Dansk af udseende
• Ca. 18 år
• Ca. 180 cm høj
• Kort ”leverpostejfarvet” hår
• Iført sort joggingtøj

 

Anbefalet til dig