En anonym bruger på det sociale medie Twitter truet i øjeblikket med at sprænge flere bomber i København, skriver SE og HØR.
"Der er placeret 5 bomber rundt om i storKøbenhavn, de går af kl 20 i aften. Find mig, hvis i vil nå at stoppe det. MM," har den anonyme bruger skrevet i sit opslag på Twitter.
Foto: Twitter
Opslaget er efterfølgende blevet delt på flere kendtes profiler.
Ikke nok med det, så er opslaget også blevet delt på flere profiler, der tilhører både Rigspolitiet, Københavns Politi og PET.
Ifølge Københavns Politi er de bekendt med, at denne bombetrussel florerer på de sociale medier.
Desuden fortæller de, at de allerede er i gang med at undersøge sagen.
"Vi er bekendt med, at der florerer en enslydende bombetrussel på en række sociale medier fremsagt af en anonym profil. Vi efterforsker pt. sagen og har ikke yderligere på nuværende tidspunkt," skriver Københavns Politi i et opslag på Twitter.
Dermed understreger de, at de ikke har yderligere at fortælle på nuværende tidspunkt. Af denne årsag vides det heller ikke, hvorvidt der er tale om en seriøs sag.
Det forventes naturligvis, at der bliver meldt yderligere ud fra Københavns Politi på et senere tidspunkt.