"Det er en dårlig vane": Politiet måber over søforklaring

Foto: Shutterstock

Ordensmagten må lægge ører til lidt af hvert.

Betjentene fra Østjyllands Politi blev onsdag præsenteret for en noget vandet søforklaring. Det fortæller politikredsen i døgnrapporten.

Flere bilister ringede nemlig onsdag omkring kl. 15.00 til politiet og fortalte om en bilist, der kørte hasarderet på Viborgvej fra Hammershøj i retning mod Randers. En patrulje fandt frem til bilen omkring rundkørslen Viborgvej/Kjølvejen og tændte udrykningen for at få standset køretøjet.  

Men i stedet for at bremse, gassede bilisten op og kørte på motorvejen i sydgående retning i høj fart. Patruljebilen fulgte efter, og betjentene kunne blandt andet se, hvordan bilisten svingede ind i en vognbane lige foran en lastbil, der måtte bremse hårdt op. 

Ved afkørslen Randers Syd kørte bilisten af motorvejen og fortsatte ad Hammelvej i nogle få hundrede meter, inden han gav op og parkerede bilen i siden af vejen. 

Læs også

Bekymret Mette Frederiksen med dyster melding om julen

Prøver med vandet forklaring

Betjentene løb ud af bilen og fik kontakt med den 24-årige mand bag rattet.

Han beklagede, at han ikke var standset, men at han var gået i panik, da han så politiet, og at han af dårlig vane havde forsøgt at køre fra dem. 

Ud over sigtelsen for ikke at efterkomme politiets anvisninger, blev han også sigtet for ikke at have sele på og for at have foretaget det farlige vognbaneskifte foran lastbilen. 

Der kan muligvis komme flere sigtelser til bilisten senere. 

Læs også

Spøgefugl laver "sjov" med de helt forkerte

 

 

 

Læs også