Det er nu fem år siden, at den blot 17-årige pige Emilie Meng blev slået ihjel.
Den unge pige forsvandt efter en bytur, og der skulle gå et halvt år før, at hun blev fundet igen. Det skete ved en mose små 65 kilometer fra Korsør.
Nu er der dog kommet nye informationer ud i forbindelse med sagen, da der er premiere på dokumentaren ‘Nogen ved noget om drabet på Emilie Meng’.
I aftenens afsnit har de to B.T-journalister Bo Norström og Jesper Vestergaard Larsen nyt om sagen. De fortæller blandt andet, hvordan de sammen med en tidligere svensk kriminaltekniker fandt spor af blod i en varevogn, som Peter Madsen - der sidder fængslet på mordet af den svenske journalist Kim Wall - havde leaset i årene op til 2017.
Den hvide varevogn
En hvid varevogn har længe spillet en rolle i Emilie Meng-sagen, da der blev observeret en hvid varevogn i det område, hvor Emilie Meng forsvandt.
Fundet af blod i Peter Madsens varevogn har nu ført til, at politiet har konfiskeret varevognen. Det oplyser Discovery+ i en pressemeddelse forud for aftenenes premiere.
Foruden varevognen er der flere ting, der i øjeblikket peger på Peter Madsen. B.T kunne i går berette om, at en medindsat er blevet fortalt af Peter Madsen, at han har begået flere mord før Kim Wall.
Der skulle være tale om et mord i Sverige, samt mordet på en ung pige i 2016 i Korsør. Den medindsatte var sikker på, at der var tale om Emilie Meng.