En 14-årig pige ved navn Claudia Thomsen har ikke været set siden fredag morgen.
Hun er sidst set på sin hjemmeadresse i Vanløse.
Det skriver Københavns Politi i et opslag på X, der tidligere er kendt som Twitter, hvor de ligeledes beder offentligheden om hjælp til at finde hende.
'Vi leder i øjeblikket efter Claudia Thomsen på 14 år, der sidst er set fredag morgen på sin hjemmeadresse i Vanløse. Har man kendskab til Claudias færden, bedes man kontakte os med det samme på 1-1-4. På forhånd mange tak,' lyder det.
Du kan se opslaget, Københavns Politi har delt på det sociale medie, samt et billede af Claudia Thomsen herunder.
Hvis man har set hende eller ved noget som helst, bedes man kontakte politiet på telefon 1-1-4 - som de selv skriver i opslaget.